0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Powell søger fredelig løsning på atomkrise med Nordkorea

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nordkorea tog mandag endnu et skridt imod genoptagelsen af et atomprogram, som skaber stor nervøsitet i nabolandene og USA. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har taget kontakt til sine kolleger i Rusland og Frankrig i håb om en fredelig løsning på de aktuelle problemer med Nordkorea.

Nordkorea er begyndt at fjerne det overvågningsudstyr, som Det Internationale Atomagentur (IAEA) har opstillet i en omstridt atomreaktor i Nyongbyong i centrum af det område, hvor kommuniststaten mistænkes for at fremstille plutonium til udvikling af atomvåben. Ifølge eksperter findes der materiale nok til at producere 25 kilo plutonium - svarende til mindst tre atombomber.

Nyongbyong anlægget blev lukket i 1994 i forbindelse med en aftale med USA, hvor Nordkorea lukkede ned for sine reaktorer til gengæld for olieleverancer og bygning af sikrere reaktorer.

Powells talsmand Philip Reeker siger, at Nordkoreas seneste handlinger giver anledning til bekymring over, at Nordkorea ikke kun vil genåbne værket for at producere elektricitet, men at det er for at producere plutonium til brug for atomvåben.

Ønsker fredelig løsning
»Det er helt klart et brud på aftalerne, men vi vil ikke forholde os til trusler, vi ønsker en fredelig løsning«, siger Reeker ifølge Reuters.

Bush-administrationen har udnævnt Nordkorea som en del af "ondskabens akse", der også består af Irak og Iran, for at udvikle masseødelæggelsesvåben og for at støtte international terrorisme.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere