0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fire kandidater kan afløse Havel i Tjekkiet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som ventet gik Tjekkiets tidligere premierminister, Vaclav Klaus, videre til anden runde, da landets parlament onsdag indledte valghandlinger for at finde en afløser for præsident Vaclav Havel.

Klaus, der er liberal, gik videre til næste runde sammen med den konservative senatsleder, Petr Pithart, sagde kilder fra valgkomitéen i Prag til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Ingen af de fire officielle kandidater fik absolut flertal ved afstemningen i parlamentets to kamre, underhuset og senatet. En anden valgrunde vil blive afviklet senere onsdag. Hvis denne runde ender uden klar opbakning til en enkelt kandidat, vil valget gå ud i en tredje runde.

Valg kan trække ud
Processen kan blive langtrukken, da de store partier støtter forskellige kandidater, og i værste fald vil præsidentembedet være ubesat i en periode efter Havels tilbagetræden 2. februar.

Den 66-årige Havel, der er svækket af sygdom, har været præsident i to embedsperioder, hvilket er maksimum i henhold til landets forfatning.

Klaus er folkets mand
Hvis valget i dag var et direkte valg, ville vinderen sandsynligvis blive Vaclav Klaus. Det viser flere meningsmålinger. Men i de seneste dage har Pithart næsten indhentet ham. Direkte valg ventes at blive indført før det næste valg om fem år. Men lykkes det ikke at vælge en præsident i dag eller om et par uger, bliver folkevalg muligvis udskrevet allerede i år.

Tjekkiets præsident har, foruden en repræsentativ rolle, en række beføjelser. Han er øverstkommanderende for de væbnede styrker, udpeger dommere og ledere af Nationalbanken, kan udstede amnesti, nedlægge veto mod love m.m. Og det er et vellønnet job. Præsidenten tjener 167.000 tjekkiske kroner om måneden (ca. 42.000 danske kr.), dertil får han omkring det samme 'til udgifter'. En gennemsnitsmånedsløn er ca. 16.000 tjekkiske kroner.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere