0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svensk partileder går efter pengerod

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det svenske Vänsterpartiets leder Gudrun Schyman meddelte søndag, at hun går af før tid som følge af den seneste tids diskussion om hendes skattefradrag og forbrug af taxaregninger.

Schyman sagde på en pressekonference søndag formiddag, at hun allerede havde tænkt sig at træde tilbage i forbindelse med partikongressen i begyndelsen af 2004, men det bliver altså før tid, oplyser flere svenske medier.

Undersøgelser
På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke gik af forleden, da det kom frem, at hendes selvangivelse var fyldt med ulovlige fradrag, svarede hun, at hun ville tale med partirepræsentanterne først.

Og da de ikke gav hende fuld opbakning til at fortsætte, valgte hun at trække sig.

Sverige står foran en afstemning om tilslutning til euroen, og Gudrun Schyman var nej-partiets ordfører på området. Men de undersøgelser, der formentlig skal pågå i forbindelse med hendes pengesager, vil kunne skade partiets omdømme og tage fokus fra partiets sag, derfor trækker hun sig fra posten.

Schyman fortsøgte også at forklare, hvordan hun kunne aflevere en så mangelfuld selvangivelse.

»Livet som politiker er meget svært at forene med livet som almindeligt menneske. Det skaber kollisioner«, var hendes svar.

»Eftersom jeg havde forberedt mig på at gå af til næste kongres, så var jeg mentalt forberedt, men omstændighederne kunne bestemt have været morsommere«, sagde hun.

Alkoholproblem
Hendes efterfølger bliver partisekretær Petra Zethraeus, som skal sidde indtil et ekstraordinært landsmøde 7. februar. Da bliver der valgt en ny næstformand, som skal være leder frem til næste kongres. Denne fremgangsmåde skal hindre ævl og kævl i partiet i perioden frem til den svenske ØMU-afstemning i september.

Schyman selv håber på fortsat at kunne spille en vigtig rolle i debatten op til den svenske afstemning. Den betragtning er statsminister Persson ikke enig i. Han er af den opfattelse, at hendes afgang ikke vil gavne nej-siden i ØMU-spørgsmålet.

»Hendes troværdighed i ØMU-diskussionen har lidt ubodelig skade«, sagde han og understregede, at hensigten med ØMU var at forbedre skattekontrollen mellem landene.

Den populære, men kontroversielle Schyman har tidligere været i strid modvind, men hun red stormen af ved at erkende sin alkoholisme og fortælle om, hvordan hun havde vundet kampen.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere