0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israelske planer om at indtage hele Gazastriben

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

12 palæstinensere blev dræbt og 40 andre blev såret under det dybeste angreb i Gaza by i løbet af de godt to år den palæstinensiske opstand har varet. Efter angrebet sagde den israelske forsvarsminister, Shaoul Mofaz, at Israel tidligere har overvejet at rykke ind og indtage hele Gazastriben.

»Det overvejer vi stadig«, advarede han, mens De Radikale palæstinensiske grupper i Gaza begyndte at advare om, at angrebet vil blive hævnet.

Angrebet fandt sted tre dage før det israelske valg, hvor premierminister Ariel Sharon ventes at få stor vælgertilslutning på grund af sin offensive sikkerhedspolitik.

Saeb Erekat, palæstinensisk topforhandler, sagde ligeud, at det natlige angreb var en forberedelse til en egentlig israelsk besættelse af Gazastriben.

Israelske soldater rykkede i op mod 30 kampvogne helt ind midt i byen dækket af Apache-helikoptere og raketter.

Flere palæstinensere blev dræbt, da et missil ramte et hus.

Den israelske hær sprængte tre huse tilhørende familier til mistænkte militante palæstinensere, som er blevet dræbt mens de udførte selvmordsangreb i Israel inden for de seneste år.

Blandt de dræbte var syv bevæbnede mænd og en politibetjent. Alle dræbte var over 18 år, oplyser palæstinensiske kilder til Reuters.

Hamas´ formodede højborg
Det var Zaitoum-kvarteret i Gaza By, der blev angrebet. Ifølge Israels hær er kvarteret en højborg for den militante Hamas-gruppe, og angrebet var gengæld for de 10 kassem-raketter, der fredag blev affyret fra Gaza mod Israel - uden at nogen kom til skade.

Det var den anden militære aktion i løbet af 24 timer.

I et telefoninterview få timer før angrebet sagde Ariel Sharon, at han aldrig vil gå på kompromis med israelernes sikkerhed.

40.000 deltog i begravelser
Under søndagens begravelser, hvor op mod 40.000 palæstinensere deltog, blev der affyret skud op i luften og sværget hævn over israelerne.

Søndag eftermiddag blev et æsel, udstyret med sprængstoffer og fjernbetjening, bragt til eksplosion tæt på en passagerbus ved et checkpoint i Jerusalem. Ingen, foruden æslet, kom noget til.

Militante muslimer har flere gange tidligere brugt æsler i forbindelse med angreb på checkpoints.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere