0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyskland: Irakplan blot »overvejelser«

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tyske regering afviste mandag en påstand om, at Tyskland og Frankrig sammen har opridset en omfattende plan for en fredelig afvæbning af Irak.

De to lande har blot gjort sig nogle »overvejelser«, som alle andre medlemmer af FN's Sikkerhedsråd er meget velkomne til at tage del i.

Opposition angriber Schröder
Oppositionen i Berlin angriber imidlertid den rød-grønne regering for at have optrådt højst uprofessionelt.

Dermed er der varmet ekstra op til en debat i Forbundsdagen, hvor kansler Gerhard Schröder på torsdag vil gøre rede for sin omstridte Irakpolitik.

Tyskland: Blot 'ideer'
Både kansleren og hans udenrigsminister, Joschka Fischer, sendte mandag deres talsmænd i byen for at forklare, at de tysk-franske »ideer« blot er en videreførelse af de forslag, som Frankrigs udenrigsminister, Dominique de Villepin, luftede i Sikkerhedsrådet i sidste uge.

Her anbefalede de Villepin, at FN skulle sende tre gange så mange våbeninspektører til Irak, hvilket vil sige ca. 2.000.

Magasin: FN-tropper skal beskytte inspektører
I lørdags hævdede det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at de mange våbeninspektører i givet fald skulle arbejde under beskyttelse af FN-tropper, som reelt skulle besætte og kontrollere Irak om nødvendigt i flere år.

Der Spiegels oplysninger, der angiveligt stammer fra højtstående kilder i den tyske regering, skabte både drama og forvirring på en sikkerhedspolitisk konference i München, hvor bølgerne i forvejen gik højt mellem Tyskland og USA.

Forsvarsminister måtte æde egne ord
Forsvarsminister Peter Struck, der åbenbart ikke var ordentligt underrettet, bekræftede, at der var en tysk-fransk plan.

Han lod tilmed forstå, at Tyskland ville være rede til at deltage i den pågældende FN-styrke. Et døgn efter måtte han æde sine ord i sig. Der har aldrig været tale om FN-tropper, kun om flere våbeninspektører, lød hans nye forklaring.

Der er flere andre tegn på, at kun en meget snæver kreds omkring kansler Schröder har været indviet i de tysk-franske »overvejelser«.

Afviser strid mellem ministre
En påstand om, at det i den anledning skulle være kommet til en meget højlydt telefonsamtale mellem den socialdemokratiske kansler og hans udenrigsminister blev mandag afvist af regeringens talsmænd som »det rene vrøvl«.

Men flere seriøse dagblade i Tyskland rapporterer om alvorlige misstemninger mellem Schröder og Fischer.

Folkelig støtte til Schröder
Kansleren kan dog glæde sig over at have folkestemningen bag sig.

89 procent af tyskerne betragter ham som en fredsven, mens 57 procent mener, at amerikanerne er »krigsmagere«.

97 procent er overbevist om, at Saddam Hussein er klar til krig. Meningsmålingen er foretaget af Forsa for Financial Times Deutschland.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere