0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Terrorgruppe tager skylden for angreb på Filippinerne

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Det ødelagte tag på lufthavnen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den yderliggående muslimske oprørsgruppe Abu Sayyaf har onsdag taget skylden for det bombeangreb, som tirsdag dræbte 21 personer og sårede flere end 150 i en lufthavn på øen Mindanao i den sydlige del af landet.

En af gruppens ledere, Hamsiraji Sali, har på tv undskyldt angrebet, som ikke skulle have kostet civile livet. Det var en fejl, siger han. Angrebet skulle have fundet sted om natten, hvor der kun er få civile i lufthavnen i byen Davao.

Formålet med angrebet var at sabotere landets økonomi og ikke at slå civile filippinerne ihjel, forklarer Sali, der siger, at den mand, der plantede bomben, vil blive straffet.

Tidligere har myndighederne ellers meddelt, at politiet havde anholdt fem personer, der menes at være medlemmer af landets største muslimske oprørsgruppe Moro Islamiske Befrielsesfronts (MILF).

Der var to eksplosioner i forbindelse med angrebet, og langt den voldsomste bombe gik af uden for den internationale lufthavn i Davao. Blandt de dræbte var en amerikaner. Tre andre amerikanere blev kvæstet.

Den anden eksplosion fandt sted en time senere uden for en sundhedsklinik i byen Tagum 50 km fra Davao.

Andet angreb på to uger
Præsident Gloria Arroyo har fordømt bombeangrebet på lufthavnen i Davao og indkaldte tirsdag til et krisemøde i landets regering.

Det er det andet bombeangreb mod en lufthavn på Mindanao på mindre end to uger og det kommer samtidig med, at USA er ved at udstationere styrker på øen Jolo, et af hjemstederne for de såkaldte Abu Sayyef-oprørere med angivelig tilknytning til al-Qaeda terrornetværket.

14 oprørere dræbt
Filippinske styrker har i længere tid være i kamp mod muslimske oprørsgrupper, som forsøger at få politisk fodfæste i regionen. Tirsdag oplyste den filippinske hær, at 14 muslimske separatister var blevet dræbt under kampe på den sydlige del af Mindanao.

Den amerikanske præsident George W. Bush fordømmer attentatet og siger, USA vil hjælpe den filippinske regering med at finde de ansvarlige.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce