0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Briterne forsøger sig med 'blødt' udspil til resolution

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilder i FN siger, at Storbritannien foreslår ændringer i den planlagte nye FN-resolution om Irak, så det irakiske styre får en sidste chance for en fredelig afvæbning.

Det britiske udspil er del af en diplomatisk manøvre, før chefen for FN's våbeninspektører Hans Blix fredag har foretræde for Sikkerhedsrådet for at fortælle, hvordan arbejdet med afvæbningen skrider frem.

Powell afviser Blix
Hans Blix har sagt, at Irak den seneste måned har samarbejdet mere aktivt, men den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har onsdag slået fast, at Irak ikke er i færd med at afvæbne.

Irak er kun ude på at bedrage og splitte det internationale samfund, siger Powell.

Forsøg på forening
Det britiske forslag er et forsøg på at forene et splittet Sikkerhedsråd, som afviser støtte til et militært angreb på Irak.

Veto-staterne Frankrig og Rusland - samt Tyskland, som ikke er permanent medlem af Sikkherhedsrådet - har slået fast, at de ikke vil tillade, at FN vedtager en resolution, der giver grønt lys til angreb på Irak.

Også veto-magten Kina siger et klart nej til en ny resolution.

Også Mexico, Pakistan og Chile, som er ikke-permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, har givet udtryk for, at de ikke vil støtte en krigsresolution.

Modstand gør ikke indtryk på USA
Den internationale modstand mod USA's planer har medført, at amerikanerne har meldt ud, at de er ved at løbe tør for tålmodighed.

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell hævder, at Irak er i gang med at producere nye missiler, samtidig med at landet er i færd med at ødelægge de forbudte al-Samoud raketter.

Flyvninger over Irak fordoblet
USA har erkendt, at de luftbårne britiske og amerikanske kontroller i den sydlige del af flyforbudszonen er mere end fordoblet.

Det amerikanske forsvarsministerium håber på, at den markante stigning i luftpatruljeringen vil kunne sløre indledningen på et egentligt angreb på Irak.

FN beder USA advare om krig i god tid
FN har appelleret til USA om så tidligt som muligt at fortælle, hvornår et eventuelt angreb på Irak vil ske. Det siger FN's talsmand Fred Eckhard i New York.

I øjeblikket befinder der sig omkring 700 FN-medarbejdere i Irak, herunder våbeninspektører, samt humanitære medarbejdere. Onsdag sagde Hans Blix, chefen for FN's våbeninspektører, at inspektørerne kan evakueres i løbet af 48 timer.

Anden udvikling

  • To irakiske FN-diplomater har fået besked på at forlade USA inden tre dage på grund af 'aktiviteter, der er uforenelige med deres hverv'.
  • Japan råder sine borgere i Kuwait, dele af Saudi-Arabien og Israel til at rejse ud.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere