0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Voldsomme fremstød i Bagdad

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lavtflyvende jagerfly og kampvogne har beskudt irakiske soldater i centrum af Bagdad, mens landstyrker rykker længere ind i byen, skriver BBC.

Men de amerikanske soldater møder stadig voldsom modstand, og kilder i Pentagon advarer mod at Den Republikanske Garde stadig er i stand til at bekæmpe de fremrykkende soldater med stor styrke.

Kiler ind i Bagdad
Det er øjensynligt de militære strategers plan at sende militære kiler ind i Bagdad og tage kontrol over isolerede bydele én efter én. Det sker blandt andet for at sikre kontrol over civilbefolkningen og forhindre massakrer, plyndringer og hævnaktioner.

Der var tirsdag eftermiddag en pause i bykrigen i det centrale Bagdad. I mellemtiden rykkede marineinfanterister ind i Bagdad fra sydøst, efter at de havde besat den militære Rasheed-lufthavn under hårde kampe. Her erobrede de betydelige mængder irakisk militærudstyr og ødelagde hundredvis af kampvogne og andre køretøjer.

Frygter massakre
Mere uventet er der også en amerikansk kolonne på vej ind i Bagdad fra nord. Dens rolle er, siger en højtstående britisk officer til Politiken, at isolere den østlige del af Bagdad, det område, som kaldes Saddam City, og som bebos af omkring to millioner shiamuslimer.

Her frygter man nemlig, at Saddam Hussein i et sidste desperat udspil ville forsøge at begå en massakre på den fattige befolkning og forsøge at give amerikanerne skylden, lyder denne vurdering.

Elforsyningen ødelagt
Iraks tv fungerer ikke længere. Og amerikanerne, der for tre dage siden benægtede, at de havde ødelagt elforsyningen til hovedstaden, indrømmer, at de havde kastet grafittæpper ned over centrale elektriske transformatoranlæg.

BBC korrespondent Andrew Gilligan oplyser sent tirsdag aften, at amerikanske tropper er befinder sig i forsvarsstillinger på den vestlige side af Tigris-floden.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce