0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

WHO frygter større SARS-udbrud i Kina

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

WHO frygter, at udbruddet af SARS vil blive »meget stort«, hvis ikke der ikke afsættes mange ressourcer til at bekæmpe sygdommen. Den kinesiske regering har opfordret befolkningen til ikke at rejse ud i landområderne i et forsøg på at forhindre smittespredning.

70 procent af de 1,3 milliarder kinesere bor i landområderne, hvor sundhedssystemet er dårligst.

Derfor frygter WHO's udsending i Kina, Henk Bendam, at udbruddet af SARS vil blive langt større end de registrede 1.800 smittede, hvis der ikke bliver brugt ressourcer nok på bekæmpelsen af smitten.

Dødstallet er på 235
Alene tirsdag døde 17 mennesker i Asiens af SARS, heraf de 11 i Kina. Dødstallet på verdensplan er nu på 235, antallet af smittede er på 4.000.

Ferien aflyst
Den kinesiske regering har som et af sine tiltag i forsøget på at forhindre smitten i at brede sig aflyst den traditionelle ferieuge i anledning af 1. maj.

Ferien får normalt hundredetusindevis af kinesere til at rejse hjem til de landsbyer, deres familier kommer fra eller på turistrejser.

Mandag har den kinesiske regering i aviser opfordret befolkningen til ikke at rejse ud i landområderne.

'For forfærdelige' konsekvenser
Den kinesiske premierministe Wen Jiabao har mandag indrømmet, at det kinesiske sundhedssystem i landområderne er meget dårligt forberedt på en epidemi.

Han frygter, at SARS kan sprede sig »før vi ved af det«, og at konsekvenserne vil være »for forfærdelige til at tænke på«.

Studerende ignorerer opfordring
De kinesiske myndigheder har også opfordret de kinesiske studerende til ikke at rejse hjem, men at blive i universitetsbyerne.

Men umiddelbart virker det som om de studerende ignorerer opfordringen, rapporterer Reuters fra Beijing.

I byens lufthavn venter den studerende, Xiaoyan, på at kunne flyve hjem til den nordlige provins Shanxi, der er det tredjehårdest ramte område i Kina.

Hendes undervisning er suspenderet i en måned, og de studerende er blevet opfordret til at benytte sig af internetbaserede undervisning.

Øget åbenhed
Kina indrømmede i weekenden, at antallet af smittede var langt højere end det opgivne. Sundhedsministeren og Beijings borgmester blev fyret for at have forsøgt at nedtone problemets omfang.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere