0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Soldater og mediefolk plyndrer Irak

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere stjålne irakiske malerier, forgyldte våben, kontanter og andre effekter er blevet beslaglagt i amerikanske lufthavne.

En satellittekniker for den konservative amerikanske tv-station Fox, er blevet taget i Dulles-lufthavnen i Washington med 12 malerier og en række andre effekter.

Han er nu sigtet for smugleri og for at have løjet for myndighederne. Ydermere har han ifølge Fox nu også mistet sit job. Malerierne menes at stamme fra Saddam Husseins paladser.

Soldater under mistanke
Samtidig er fire amerikanske soldater i Bagdad under mistanke for at have stjålet adskillige hundredetusinder af amerikanske dollars, der er blevet fundet i villaer i Bagdad tilhørende ledende irakere fra Saddam Husseins styre. Det skriver den amerikanske tv-station CNN.

Derudover er en amerikansk soldat under mistanke for at smugle en ladning forgyldte Kalashnikov-geværer ud af Irak. Geværerne blev fundet i Heathrow lufthavn i London med kurs mod en amerikansk militærbase i Georgia. En amerikansk soldat menes at være involveret i sagen, der nu bliver undersøgt af de amerikanske myndigheder.

De amerikanske soldater, der vender hjem fra Irak risikerer at blive undersøgt af militærpolitiet, for at hindre, at kulturskatte havner i USA som krigstrofæ.

Journalist stoppet med maleri
Indtil videre er mindst fem mediefolk, der er vendt hjem til USA efter at have dækket begivenhederne i Irak blevet stoppet i tolden og fået beslaglagt krigsbytte.

Ifølge CNN blev journalisten Jules Crittenden taget i tolden i Bostons lufthavn med et maleri og andre effekter. Journalisten arbejder for avisen Boston Herald, og er ikke sigtet i sagen.

Ingen af de beslaglagte dele har været antikviteter, som er stjålet fra irakiske museer, der er plyndret i forbindelse med Bagdad-regimets fald.

Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere