Danskernes nej til euroen har fået endnu en dør til at smække i. Fra september er danske embedsmænd ikke længere velkomne, når de 12 eurolande holder møder.

Værdifuld information
Møderne, hvor højtstående embedsmænd fra landenes økonomi- og finansministerier forbereder ministermøder, har hidtil været åbne for de tre nej-lande, Danmark, Sverige og Storbritannien.

Der er tale om uformelle møder, men Danmark og de andre lande har med deres deltagelse haft adgang til en række værdifulde informationer om eurolandenes planer, siger afdelingschef i Finansministeriet, Henrik Fugmann, som er den danske repræsentant på møderne.

Trist konsekvens
»Det er en trist konsekvens af at vi står udenfor, at vi mister den adgang til de informationer, der ligger i at deltage«, siger Henrik Fugmann.

Han finder det dog fuldt forståeligt, fordi EU næste år udvides med ti nye lande, som de første par år heller ikke vil være med i euroen.

Effektivitet
Dermed vil antallet af deltagere, som står udenfor, langt overstige antallet af lande, der er med i eurosamarbejdet.

»Det er et naturligt ønske fra eurolandene om at bevare en vis effektivitet i deres forberedelser«, siger Henrik Fugmann.

Beslutningen vil træde i kraft fra september, og dermed kan Danmark ikke lytte med, når de andre lande diskuterer finanspolitik eller EU's vækst- og stabilitetspagt.

Udelukket
I forvejen er Danmark, Sverige og Storbritannien udelukket fra de uformelle ministermøder i den såkaldte eurogruppe.

De afholdes normalt aftenen før alle EU's finans- og økonomiministre mødes.

Svensk diplomat: Så er det heller ikke værre
En svensk EU-diplomat afviser dog, at det er det store problem ikke at være med til møderne.

»Eftersom vi står uden for euroen er det op til de 12 lande at bestemme, hvordan de vil forberede eurogruppemøderne, og vi skal nok få informationerne på andre måder«, siger kilden.

Færre tilhængere
I både Sverige og Storbritannien er euroen konstant at finde på den politiske dagsorden.

Svenskerne skal stemme om euroen til september, og dens seneste måling fra SIFO viser, at nejsiden er gået frem fra 46 til 50 procent af vælgerne.

Antallet af tilhængere er samtidig faldet fra 39 til 34 procent.

I Storbritannien er der også stor modstand mod euroen, men premierminister Tony Blair ser gerne en afstemning inden næste parlamentsvalg.