0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Amerikanerne vil ikke anholde Iraks informationsminister

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tidligere irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahaf, der nærmest opnåede kultstatus for sine pressemøder under Irakkrigen, vil gerne overgive sig til de amerikanske styrker.

Problemet er blot, at de ikke ønsker at anholde ham, da han ikke er blandt de 55 mest eftersøgte irakere, skriver en london-baseret arabisk avis, Al-Sharq al-Awsat.

Ifølge avisen befinder den tidligere informationsminister sig hos sin tante i Bagdad og bliver overvåget af amerikanerne. Han forhandler om at blive anholdt, da han frygter for sin sikkerhed i Iraks hovedstad.

Populær kultfigur
Mohammed Saeed al-Sahaf blev verdenskendt, da han afviste alle historier om de irakiske soldaters nederlag med farverige forklaringer om, hvordan koalitionsstyrkerne ville blive skåret i småstykker som en slange, og om hvordan »alt var under kontrol i Bagdad«.

Siden blev han kultfigur på flere hjemmesider og fik sin egen t-shirt og øgenavnet "komiske Ali". Som det nyeste kan han fås som talende dukke, der siger: »der er ingen amerikanske vantro i Bagdad. Vores bedømmelse er, at de alle vil dø«.

Tilbudt job som studievært
Ifølge Reuters har Sahaf fået tilbudt job af en arabisk tv-station.

Lederen af den Dubai-baserede tv-station al-Arabiya forklarer, at al-Sahaf er mere end velkommen på tv-stationen som kommentator og analytiker.

Hvorvidt tv-stationen får held til at hyre den tidligere minister er imidlertid usikkert.

Bush er vild med ham
USA's præsident George Bush er også blandt de mange fans af den tidligere minister.

Han var endda så vild med Sahafs briefinger, at han indimellem afbrød sine møder for at se på tv-skærmen.

»Han er min mand, han var storartet«, sagde Bush for nyligt i et interview med den amerikanske tv-station NBC.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere