0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Pentagon bekræfter fund af mobilt laboratorium

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Det mobile laboratorium kan kun bruge til at fremstille biologiske våben, siger Pentagon. Om det er sket, vides endnu ikke.- Foto: AP.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det amerikanske forsvarsministerium oplyser, at der er fundet et mobilt biologisk laboratorium i Irak, som kun kan bruges til at fremstille biologiske våben. Samtidig oplyser Pentagon, at der er fundet store mængder dokumenter om Saddam Husseins våbenprogrammer.

Efterretningskilder i Pentagon siger, at lastbilen, der indeholdt laboratiet, blev fundet 10 dage efter, at krigen i Irak sluttede.

Ingen rygende pistol
Den kan kun være brugt som mobilt laboratiorium, hævder Stephen Cambone, leder af et efterretningskontor i Pentagon, men han er forbeholden med at udnævne laboratoriet til at være den rygende pistol, som beviser, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.

For nok kan laboratoriet kun bruges til at fremstille biologiske våben, siger han til den britiske avis The Guardian, men om det faktisk er blevet brugt, ved amerikanerne ikke.

Før amerikanerne tilbageholdt laboratoriet er det blevet afrenset på alle overflader, og det testes stadig for spor af biologiske stoffer.

Standset i Nordirak
Laboratoriet lever op til de beskrivelser af det biologiske våbenlaboratorier, som amerikanerne og briterne har fået af en iraker, der har fortalt, at han har været med til at bygge laboratorierne.

Laboratoriet blev fundet på en irakisk lastbil, der blev standset ved en kurdisk kontrolpost i det nordlige Irak 19. april. Det indeholdt blandt andet faciliteter til at udvikle bakterier og et system, der skulle forhindre gasser fra processen i at undslippe.

Generalløjtnant William Wallace, kommandør i den amerikanske hær i Irak siger, at han tropper har fundet »masser« af dokumentation for, at Saddam Hussein havde et fungerende masseødelæggelsesvåbenprogram.

»Mange af de oplysninger, vi har fået af lavererangerende irakere viser, at de har noget kendskab til programmet, men ikke fuldt kendskab til det. Det vil tage os lidt tid at få det fulde overblik«, sagde han.

Gemt for grundigt
Han er overbevidst om, at det irakiske styre havde masseødelæggelsesvåben, og når de ikke blev brugt mod amerikanerne og briterne var det fordi irakerne havde gemt dem så godt væk for FN's våbeninspektører, at de ikke kunne nå at finde dem frem igen.

»Inspektørerne forlod Bagdad nogle få dage før krigen begyndte«, sagde han. »Fordi de var så udspekulerede og gemte dem så godt, havde de selv problemer med at få fundet dem frem igen«.

Mange rygter
Der har siden afslutningen af krigen været talrige rygter om, at der var fundet tønder med kemiske våben, laboratorier, ampuller med mystiske væsker og andre beviser på, at Saddam Hussein besad kemiske eller biologiske våben, men endnu er igen af rygterne blevet bekræftet.

Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce