0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Serbisk politichef overgiver sig til Haag

Franko Simatovic, der var leder for en særlig politi-enhed under krigene i Kroatien og Bosnien, er i morges fløjet til Haag for at overgive sig til FN's krigsforbryderdomstol, oplyser hans advokat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Franko Simatovic, der var leder for en særlig politi-enhed under krigene i Kroatien og Bosnien, er i morges fløjet til Haag for at overgive sig til FN's krigsforbryderdomstol, oplyser hans advokat. Den 53-årige Simatovic er under anklage for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i de to tidligere jugoslaviske republikker.

Han var en af de mange, der blev anholdt efter mordet på Serbiens premierminister, Zoran Djindjic, i marts.

Simatovic, der var frygtet under tilnavnet Frenki, gjorde tjeneste i Serbiens hemmelige politi fra 1978 til 2000. Her ledte han afdelingen for særlige operationer- de såkaldte 'Røde Baretter', der ifølge anklageren i Haag havde til formål at terrorisere ikke-serbere for at tvinge dem fra hus og hjem - en kampagne, der er blevet kendt under betegnelsen etnisk udrensning.

Blandt de mange anklagepunkter er en massakre på 200 patienter på et hospital i Vukovar i det østlige Kroatien i 1991, da byen i flere måneder var belejret af serbiske styrker.

Overgav sig frivilligt
Da en ny og mere vestligt orienteret regering kom til magten i 2000, forsvandt Franko Simatovic ud af offentlighedens søgelys.

Først da Zoran Djindjic blev snigmyrdet kom der igen fokus på Simatovic. Han blev anholdt, da Serbien blev erklæret i undtagelsestilstand. Herefter overgav han sig frivilligt til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Siden mordet på Djindjic er en række forbindelser mellem Serbiens underverden og landets hemmelige politi kommet frem i offentlighedens søgelys.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu