0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Voldsom storm rammer Frankrig

Hedebølgen, der har været hård mod franskmændene, er nu afløst af en voldsom storm med masser af regn, hagl og blæst.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kun to dage efter afslutningen på en hedebølge, der har kostet op mod 5.000 mennesker livet, har de franske redningstjenester søndag på ny været i aktion.

Regn, hagl og blæst
Denne gang var det en voldsomt uvejr, der væltede træer og afbrød elektriske ledninger. Indtil videre er en mand omkommet.

Sydfrankrig var det første område, der blev ramt af uvejret med regn, hagl og voldsom blæst, som ventes at bevæge sig op gennem landet.

Titusinder uden strøm
Redningstjenesterne måtte besvare hundredvis af opkald efter de voldsomme regnskyl og den kraftige vind, som knækkede træer som tændstikker, flåede tegl af hustagene og forårsagede oversvømmelser.

I den sydlige del af Frankrig var titusindvis af hjem uden strøm, oplyste det nationale elektricitetsselskab, Electricite de France (EDF), der tilføjede, at også mange toglinjer lå stille, fordi stormen havde afbrudt strømmen.

Beredskabsmeldinger
Meteo-France, det statslige meteorologiske institut, har udsendt sin anden højeste beredskabsmelding i det sydlige og østlige Frankrig.

I meldingen blev der advaret mod de voldsomme vindstød, kraftig nedbør samt lyn og torden frem til sidst på dagen tirsdag.

Op mod 5.000 ofre efter hedebølge
Stormen kommer efter en massiv hedebølge, der kan have kostet helt op mod 5.000 mennesker.

»Tallet 5.000 blev nævnt i går (søndag). Det er en af hypoteserne. Det er plausibelt, men det er bare en hypotese«, siger sundhedsminister Jean-Francois Mattei til fransk radio.

Overblik 'om nogle uger'
Mattei tror ikke, at regeringen vil have overblik over det endelige antal døde som følge af hedebølgen før om nogle uger.

Frankrig havde under den flere uger lange hedebølge, der først sluttede for få dage siden, mange steder registreret mere end 40 graders varme og nattetemperaturer over 30 grader.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere