0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyt angreb mod FN i Bagdad

De ansatte i FNs hovedkvarter i Bagdad gik i panik, da den anden selvmordsbombe på en måned eksploderede i dag. Takket være den skærpede sikkerhed blev kun to dræbt og 18 såret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

FNs hovedkvarter i det tidligere Canal Hotel i Bagdad, blev mandag morgen ramt af den anden kraftige selvmordsbombe på en måned.

En sikkerhedsvagt stoppede en bil på vej ind på parkeringsanlægget, hvorefter bomben blev udløst i bilen og dræbte chaufføren og en sikkerhedsvagt.

Kaptajn Sean Kirley fra de amerikanske styrker, bekræfter, at der var tale om en selvmordsbombe. 17 andre blev såret. Ingen af dem er amerikanere, siger Kirley.

10 andre biler blev ødelagt ved eksplosionen, osm var så kraftig, at den kunne høres over hele Bagdad.

En måned efter angreb
Selvmordsangrebet kommer en måned efter, at en større bombe anbragt i en cementbil dræbte 22 mennesker i hovedkvarteret, deriblandt den højtstående FN diplomat Sergio Vieira de Mello.

Bomben blev udløst på samme dag som FNs generalforsamling i New York mødes med en delegation fra Iraks Regeringsråd.

I weekenden blev et kvindeligt, irakisk medlem af regeringsrådet, Akila al-Hashemi, hårdt såret, da hun blev skudt, mens hun sad i sin bil i Bagdad.

To amerikanske soldater blev i weekenden dræbt og 13 andre kvæstet ved et morterangreb på Abu Ghraib-fængslet vest for Iraks hovedstad.

Ingen har endnu taget ansvaret for de tidligere angreb i Bagdad, men Saddam-loyalister eller medlemmer af Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk mistænkes for at stå bag.

»Dagens episode understreger, at Irak stadig er en krigszone og et højrisikoområde«, siger Kevin Kennedy, en af de ledende ansatte i FN-hovedkvarteret i en udtalelse efter selvmordsbomben, som han ikke mener skyldtes for ringe sikkerhedsforanstaltninger.

»Hvis nogen har lyst til at slå sig selv ihjel, er der ikke meget, vi kan gøre«, siger Kennedy.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce