0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kritik af planer om udsendelse af soldater til Afghanistan

En plan om udsendelse af seks soldater til et genopbygningsprojekt i det nordlige Afghanistan møder kritik fra Røde Kors. Planen er en bekymrende blanding af militært og humanitært arbejde, hedder det.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilder i Udenrigsministeriet oplyser til Berlingske Tidende, at seks soldater sammen med et par frivillige er på vej til Afghanistan, hvor gruppen skal hjælpe briterne med genopbygningen i den nordlige del af landet.

Men nødhjælpsorganisationerne bryder sig ikke om idéen.

Dansk Røde Kors: For kreativt
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, kalder den blandede militære-civile enhed for 'en farlig genvej'.

»Vi er bestemt ikke begejstret for denne sammenblanding af militær og nødhjælp. Vi vil gernde være fleksible, men det her er for kreativt. Dels bliver nødhjælpsarbejdets uafhængighed undergravet, dels bliver de særlige enheder en undskyldning for ikke at indsætte en rigtig fredsbevarende styrke, som er nødvendig for at få bugt med krigsherrerne og ufreden i hele Afghanistan«, siger Jørgen Poulsen.

Internationalt Røde Kors: Bekymrende
Soldaterne skal indgå i en specialenhed, hvor civile medarbejdere yder nødhjælp, mens soldaterne garanterer for deres sikkerhed.

Røde Kors i Genève mener, at sammenblandingen mellem militært og humanitært arbejde er »bekymrende«.

DACAAR: Tvivl om kasketterne
Sten Andreasen, koordinator i DACAAR (Den Danske Komite for Hjælp til Afghanistan), siger, at genopbygningen skal overlades til de humanitære organisationer.

»På den måde er der ingen tvivl om, hvilken kasket man har på,« siger Sten Andreasen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere