0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aktivister såret af skud på Vestbredden

Den israelske hær har såret to personer - heriblandt en israelsk statsborger - da der opstod tumult under en demonstration foran den omstridte sikkerhedsbarriere på Vestbredden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En blev af ramt af et skud i knæet, mens en anden fik en kugle i skulderen under demonstrationen nær Kalkilyah. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Israelske soldater har skudt og såret en israelsk statsborger og en udenlandske fredsaktivist under demonstrationer mod den omstridte sikkerhedsbarriere, som Israel er i færd med at opføre på Vestbredden.

Det israelske militær har bekræftet, at to personer er blevet såret ved en episode i nærheden af en palæstinensisk landsby tæt ved byen Kalkilyah.

Forsøgte at slå hul i barriere
Den israelske demonstrant skal være blevet ramt af et skud i knæet, mens den udenlandske aktivist fik en kugle i skulderen. Ingen af skudsårene er livstruende, men israeleren har måttet opereres.

Den israelske hær siger, at der blev åbnet ild, fordi situationen udviklede sig til, at demonstranterne forsøgte at slå hul i barrieren.

»Vi begyndte at ryste barrieren og bryde den ned. Den israelske hær ventede på os og skød direkte mod os«, siger Liad Kantorowicz, en af de israelske demonstranter, som beskriver sig selv som 'anarkister'.

Soldater optrådte 'korrekt'
Det britiske nyhedsbureau Reuters skriver, at det er første gang, israelske soldater åbner ild mod israelske demonstranter.

En israelsk militærkilde siger, at soldaterne optrådte lige efter bogen i situationen.

»Enhver, som angriber sikkerhedshegnet, bliver anset for at være en mistænkelig person, og denne adfærd er tilstrækkelig til, at soldaterne kan anholde folk. Ligegyldig hvilke type personer, det drejer sig om«, siger den israelske militærkilde ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Omstridt linjeføring
Israel omtaler konsekvent barrieren som 'et hegn', mens dens kritikere betegner den som 'en mur'. Barrieren er ifølge den israelske regering nødvendig af sikkerhedsårsager.

Omstridt er også barrierens linjeføring, som israelerne ad flere omgange har ændret på. Og disse ændringer har ifølge palæstinensere ført til, at israelerne er i færd med at stjæle land fra de palæstinensiske områder.