0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flyselskab havde forbud mod at overflyve Schweiz

Flyselskabet, der ejede det Boeing 737, der lørdag styrtede i Det Røde Hav havde forbud mod at flyve ind i Schweizisk luftrum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Der er stadig gang i en massiv eftersøgning efter vragdele og omkomne. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det lille egyptiske flyselskab Flash Airlines, hvis fly lørdag morgen styrtede i Det Røde Hav og alle 148 ombord blev dræbt, har tilsyneladende alvorlige problemer med sikkerheden.

I hvert fald havde selskabet forbud mod at flyve over schweizisk luftrum efter et rutinecheck afslørede alvorlige fejl i sikkerheden. Sikkerhedstjekket blev gennemført i Zürich i oktober 2002, oplyser en talsmand for de schweiziske luftfartsmyndigheder til Reuters.

»Under en inspektion opdagede vi, at flyselskabet var til fare for sikkerheden. Hvis et selskab får flyforbud, betyder det alvorlige problemer«, siger talsmanden.

Flyselskab med to fly
Flash Airlines blev oprettet i 2001, da den egyptiske rejsekoncern Flash Tour overtog og omdøbte det lille flyselskab Heliopolis Airlines.

Ifølge selskabets hjemmeside driver Flash Airlines to Boeing 737-300, begge fra 1993, som selskabet chartrede ud til turarrangører. Nu ligger det ene af de to fly på 1000 meter vand i Det Røde Hav.

Den store vanddybde mindsker mulighederne for at bjærge den såkaldte sorte boks, der kan hjælpe med opklaringen.

Den egyptiske minister, Ahmed Mohamed Shafiq Zaki, for civil luftfart siger at årsagen til styrtet skyldes »tekniske fejl«.

Flash Airlines oplyser, at flyet et Boeing 737 med jævne mellemrum er blevet efterset i Norge, og at piloten ombord havde mere end 5000 flytimer.

Intensiv eftersøgning
Siden styrtet er der foregået en intensiv eftersøgning efter vragdele og ligrester med deltagelse af mange flådeskibe, fly og helikoptere. Der er intet håb om at finde overlevende.

Om bord var 135 passagerer, heraf 133 franske feriegæster på vej hjem, en japaner, en marokkaner, og 13 besætningsmedlemmer.

Mere end 20.000 danskere rejser årligt til Egypten med en af de over 20 danske rejsearrangører. Men både Danmarks største arrangør af ture til Egypten, Atlantis Rejser og Danmarks Rejsebureau Forening, mener ikke at danske rejsearrangører benytter sig af selskabet.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter