0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Konkrete trusler bag flyaflysninger

Flere britiske medier mener at vide, at der lå meget konkrete terror-trusler bag de mange aflyste fly i juledagene. Storbritanniens trafikminister advarer om, at det forhøjede beredskab vil bestå i mange år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lauren Richardson fra New York rejser armene i triumf, efter at hendes fly, British Airways 223, endelig efter mange forsinkelser nåede frem til lufthavnen Washington Dulles. Foto: J. Scott Applewhite/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

BA223 landede tidligt søndag endelig i Washington med to døgn og tre timers forsinkelse. Flyet fra British Airways var bare et af i alt omkring 15 britiske, franske og mexicanske fly, der i dagene omkring jul og nytår blev nødt til at aflyse, vende om eller lade sig følge på vej af det amerikanske flyvevåbens jagerfly.

Myndighederne siger stadig ikke meget om baggrunden for den optrappede sikkerhed, men ifølge flere britiske søndagsaviser har der i nogle tilfælde været meget konkrete terrorplaner bag.

Ifølge Sunday Times var det i weekenden lige inden jul, de amerikanske efterretningstjenester hørte fra en meddeler i terrornetværket al-Qaeda, at muslimske ekstremister ville kapre eller bombe fly fra British Airways, Air France og AeroMexico.

Angreb på oliehavn
Der skulle ifølge meddeleren være tale om et forsøg på at gentage eller overgå ødelæggelsen fra 11. september 2001 med fly med kurs mod Washington, New York og Los Angeles. Der skulle også være planer om et angreb på en af USA's største oliehavne i Valdez i Alaska.

Den konkrete mistanke om BA223 kom til, da de amerikanske efterretningstjenester flere gange opfangede 'fly 223' i kommunikation mellem kendte medlemmer af al-Qaeda.

Sunday Times skriver, at den amerikanske minister for indenlandsk sikkerhed, Tom Ridge, orienterede præsident George W. Bush, og at bekymringen i første omgang koncentrerede sig om juleaftens Air France-fly fra Paris til Los Angeles.

Inden de underrettede de franske myndigheder, skal Bush have spurgt Ridge, om han ville være tryg ved at lade sin egen søn eller datter rejse med det pågældende fly.

»Bestemt ikke«, svarede Ridge.

»Tja, det ville jeg heller ikke«, sagde præsident Bush.

God grund
To dage senere meddelte de franske myndigheder, at juleafgangen til Los Angeles var aflyst.

Det har siden vist sig, at de seks passagerer, det amerikanske forbundskriminalpoliti FBI havde identificeret som mulige terrorister, formentlig alle var helt uskyldige passagerer - deriblandt et femårigt barn, en walisisk forsikringsmand og en ældre kinesisk kvinde.

Men både Frankrigs indenrigsminister, Nicolas Sarkozy, og de amerikanske myndigheder siger, at amerikanerne havde god grund til at gribe ind.

Efter de seneste dages rummel omkring BA223 skrev Sunday Telegraph søndag, at de britiske efterretningstjenester leder efter to medlemmer af al-Qaeda, der menes at have planlagt at detonere en bombe. Ifølge avisens kilder vil de to forsøge at kopiere den såkaldte 'skobombemand', briten Richard Reid, der under en flyvning til Miami forrige år blev opdaget, da han prøvede at antænde lunten til en bombe gemt i sålerne på hans sko.

Øget sikkerhed
Den britiske trafikminister, Alistair Darling, bekræftede i et interview med BBC søndag kort, at britiske efterretninger understøtter oplysningerne fra USA. Darling advarede også om, at der er flere flyaflysninger i vente.

»Jeg er bange for, at vi i mange år fremover kommer til at leve i en tid med forhøjet beredskab. Sommetider vil det virke ret alvorligt, andre gange mindre. Vi er nødt til at vænne os til øget sikkerhed i lufthavnene. Indimellem vil det være meget synligt, men der kan også foregå ting i baggrunden,« siger Alistair Darling.

Eskorte af kampfly
Som følge af juledagenes terrorvarsler blev en af flyvningerne med BA223 i sidste uge eskorteret af jagerfly fra det amerikanske flyvevåben den sidste time af flyvningen mod lufthavnen Washington Dulles.

Eskorten bliver koordineret af den nordamerikanske luftforsvarskommando, NORAD, som ifølge det franske nyhedsbureau AFP har været aktiveret over 1.600 gange siden terrorangrebene i 2001.

Jagerflyene er klar til at skyde passagerfly ned for at undgå, at de bliver brugt som flyvende bomber, ligesom det skete 11. september.

Ordren til at skyde skal ifølge avisen New York Times i givet fald komme direkte fra præsident George W. Bush eller fra en af to generaler, som har fået beføjelser til at handle på præsidentens vegne, hvis man ikke kan nå at spørge ham.

Der er i øvrigt stadig ingen afklaring på, hvorvidt de to store britiske luftfartsselskaber British Airways og Virgin Atlantic vil efterkomme amerikanernes krav om, at de skal have bevæbnede civilbetjente med på udvalgte flyvninger over Atlanterhavet.

Ifølge The Observer har British Airways besluttet, at selskabet hellere vil aflyse en afgang, hvis myndighederne mener, der er grund til bekymring. Men der er endnu ikke offentliggjort nogen beslutning.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter