0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Global protest samles i Indien

80.000 mennesker fra hele verden diskuterer fattigdom, udvikling og politiske alternativer i Indien. Bevægelsen er fortsat stærk, men den har svært ved at slå politisk igennem trods succes enkelte steder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusinder af globaliseringskritikere er samlet i den indiske by Mumbai for at diskutere kampagner mod den globale kapitalisme. Denne mand modtog dem. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en broget flok på mindst 80.000, måske 100.000 mennesker, der i de kommende dage vil diskutere verdens elendigheder og løsninger på dem under det årlige møde i Det Sociale Forum, der åbnede i går i Mumbai (Bombay) i Indien.

Nogle af dem tager den direkte vej og opfordrer verdens fattige til det endelige opgør med kapitalismen. Andre har miljøet på dagsordenen, og i tusindvis vil slå et slag for de små folks rettigheder. Eksperter med flotte titler og bekymrede miner vil minde de tilstedeværende om, at hovedparten af FN's egne udviklingsmål ikke som planlagt vil være nået i 2015, men for nogles vedkommende først i 2165, som det fremgik af en statusrapport fra FN-organisationen UNDP sidste sommer.

Der er ikke tale om et møde mellem modstandere af globaliseringen, understreger arrangørerne, der denne gang har forladt det traditionelle mødested i den brasilianske by Porto Alegre til fordel for Mumbai. Deltagerne i de 2.500 diskussionsgrupper, konferencer, teaterstykker og koncerter vil diskutere en anden dagsorden for den internationale udveksling af varer, viden og mennesker end den, New York Stock Exchange i Wall Street og de internationale finansielle institutioner sætter.

»Mødet vil ødelægge myten om, at der ikke er noget alternativ. Det vil også undergrave myten om, at den nuværende økonomiske model i verden er alment accepteret«, siger en af de indiske arrangører, fagforeningslederen Varada Rajan.

Udbrede budskabet
Det budskab vil også lyde fra nogle af bevægelsens stjerner som den amerikanske professor og debattør Noam Chomsky, den franske bondeleder Jose Bové, brasilianeren Chico Whitaker, nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglietz samt Ignacio Ramonet, redaktøren af det indflydelsesrige franske månedsblad Le Monde Diplomatique. Hans blad, der nu også udkommer på norsk, har i de seneste år oplevet en voldsom oplagsfremgang med en redaktionel linje, der er stærkt kritisk over for USA og den såkaldte markedsøkonomi.

Men der vil også være ministre fra europæiske, latinamerikanske og asiatiske regeringer, og ikke mindst de socialdemokratiske partier følger bevægelsen meget tæt, for i lande som Frankrig, Spanien, Italien og uden for Europa de store latinamerikanske lande er globaliseringskritikken med til at kaste store grupper af unge i armene på venstrefløjspartier. Alene i Frankrig repræsenterer trotskisterne knap ti procent af vælgerne.

Tilbud om finansiering
Selv de multinationale selskaber har tilbudt at deltage i finansieringen af mødet, men arrangørerne har f.eks. valgt at sige nej tak til Ford Foundation. Under arrangementerne vil computerne køre med det gratis styresystem Linux i stedet for Windows fra monopolforetagendet Microsoft.

I stedet har faglige organisationer og store ngo'er som britiske Oxfam og den tyske Heinrich Böll-fond spyttet godt i kassen. Men der er mindre at gøre godt med end i Porto Alegre, hvor byen og delstaten, der kontrolleres af præsident Lulas venstreorienterede Arbejdernes Parti, bidrog til finansieringen.

Alligevel har bevægelsen, der er en meget løs sammenslutning af organisationer og personlige netværk, valgt at flytte mødet til Indien.

»Vi ville gentage succesen andre steder i verden«, siger brasilianeren Chico Whitaker. Han håber på, at mødet vil skabe opmærksomhed i Asien og Afrika ligesom et tilsvarende møde sidste efterår i Saint-Denis uden for Paris, der samlede over 50.000 mennesker.

Mødet i Mumbai kommer i høj grad til at tage udgangspunkt i den indiske virkelighed, som er meget modsætningsfyldt. På den ene side er Indien stadig landet med store fattigdomsproblemer, kaster og hellige køer. På den anden side er det også landet, hvis edb-virksomheder tager job fra ansatte i SAS og grafiske virksomheder i Danmark.

De små grupper er en styrke
Bevægelsens styrke er, at den ikke er afhængig af en organisation, men af de tusindvis af meget store eller meget små grupper, universitetsmiljøer, personlige netværk og i stigende grad fagforeninger, der arbejder med disse spørgsmål, udtaler Chico Whitaker til flere af de nyhedsbureauer på nettet, der holder kontakten mellem dem ved lige.

I et land som Frankrig er Attacbevægelsen fortsat stærk, mens den andre steder er i opløsning. Men nye og mindre grupper tager over, og samlet er den alternative globaliseringsbevægelse styrket, mener den franske bondeleder Jose Bové, der sidste sommer samlede over 100.000 aktivister på Larzacsletten i Sydfrankrig.

Seminar efter rapport fra Nyrup
De socialdemokratiske partier viser også øget interesse for globaliseringsspørgsmål. F.eks. gennemførte de for få måneder siden et stort anlagt internationalt seminar i Bruxelles med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Men mangfoldigheden og den manglende evne til at sammenfatte kritikken af de eksisterende udviklingsmodeller er også bevægelsens svaghed, lyder det fra en af dens talsmænd, forfatteren og journalisten George Monbiot, der er kommentator ved det britiske dagblad The Guardian.

Deltagerne i møderne i Porto Alegre, Saint-Denis og nu Mumbai kan tale i timevis om Zapatistbevægelsens nye demokrati i Mexico eller det direkte demokrati i nogle af Brasiliens storbyer. Men de overlader fortsat demokratiet hos dem selv til de politikere, der år efter år negligerer f.eks. udviklingslandenes problemer, og de har ikke formået at knytte an til repræsentative politiske bevægelser, skrev han for nylig i en kommentar i Politiken.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere