0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dødstal stiger efter jordskælv

226 er dræbt, efter at et kraftigt jordskælv i Marokko har jævnet mindst en landby med jorden. Hospitalerne og ambulancer i nærområdet kan ikke længere klare presset fra de mange kvæstede. Marokkos konge har sat hæren ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mindst 226 mennesker er blevet dræbt og 120 såret, efter at et kraftigt jordskælv i formiddags ramte det nordlige Marokko. Antallet af omkomne frygtes at stige til over 300.

Ifølge lokale beboere i det ramte område blev flere små landsbyer i et område omkring turistområdet Al Hoceima nærmest jævnet med jorden ved skælvet, der målte et sted imellem 6,1 og 6,5 på Richterskalaen.

»Gaderne var fulde af kvinder og børn, og ambulancerne var fulde af kvæstede, sagde en lokal beboer til BBC News Online på telefon.

By fuldstændigt ødelagt
Byen Al Hoceima med over 100.000 indbyggere ser ud til at have klaret sig uden de store skader, mens byen Ait Kamara ifølge en unavngiven talsmand er fuldstændigt ødelagt.

Samtidigt bliver kvæstede ved med at strømme ind i Al Hoceima fra de nærliggende landsbyer. Bygningerne i landsbyerne er typisk bygget af soltørrede muddersten, som ikke kan klare et jordskælv.

En stor del af redningsarbejdet består derfor i at grave de kvæstede ud af de sammenstyrtede huse.

Hæren sat ind
Marokkos konge, Mohammed VI, har beordret redningshold og hæren til regionen for at hjælpe, og Røde Kors/Røde Halvmåne har ifølge BBC News sendt 200 redningsarbejdere til regionen.

En civil embedsmand i Al Hoceima ved navn Imand Marzaq siger til BBC News, at man var begyndt at overflytte kvæstede til Marokkos hovedstad, Rabat, fordi de lokale hospitaler ikke har kapacitet nok til at klare presset.

Ifølge Marzaq er folk begyndt at transportere de kvæstede i private biler, fordi der ikke er ambulancer nok.

International hjælp er står klar
Røde Kors/Røde Halvmåne overvejer derfor at flyve felthospitaler til det bjergrige område. Også Frankrig overvejer at sende redningshold, hvis det bliver nødvendigt.

Jordskælvet i dag sker ni måneder efter, at et enormt jordskælv dræbte mere end 2000 mennesker i Nabostaten Algeriet.

I 1960 oplevede Marokko sit hidtil værste jordskælv. Ved jordskælvet dengang omkom næsten 12.000 mennesker.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu