0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politikere giver ETA skylden for terrorangreb

Flere spanske politikere fra både regeringen og oppositionen er overbeviste om, at det er den baskiske bevægelse ETA, der står bag bombeaktionerne i Madrid, som har dræbt mindst 60 personer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En mand får førstehjælp efter aktionen ved Atocha-stationen i centrum af Madrid. Spanske politikere peger på ETA, som gerningsmænd til bomberne. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den baskiske separatistbevægelse ETA har skylden for dagens terroraktion mod tre togstationer i Madrid, der har kostet mere end 60 personer livet. Sådan lyder de foreløbige konklusioner fra en række spanske politikere.

»Der er massevis af ofre, og gerningsmændene forsøger at sprede endnu mere kaos og terror. Dette er en samlet aktion begået af den kriminelle organisation ETA«, siger den spanske arbejdsminister Eduardo Zaplana til den spanske radiostation Cadena Ser ifølge Reuters.

Han kalder aktionen »et angreb mod det spanske demokrati«.

Aznar i samråd med kongen
Det regionale Baskiske Nationalistparti, som er konservativt og fredeligt, peger også på ETA som skyldig i torsdagens eksplosioner.

»Ingen ægte basker ville gøre den slags. Jeg er sikker på, at ETA skriver på slutningen af sin historie«, siger den baskiske regionale leder, Juan José Ibarretxe, på et hasteindkaldt pressemøde.

Heller ikke hos socialisterne er der tvivl om, at det er hos de baskiske separatister, at ansvaret for den blodige aktion skal findes.

»Dette er en af de dage, som du ikke ønsker at opleve. ETA skal bekæmpes«, siger Jesus Caldera fra det socialistiske oppositionsparti ifølge AP.

Den spanske premierminister, José María Aznar, er i samråd med kong Juan Carlos og sin indenrigsminister, Angel Acebes, om angrebet.

Ingen advarsel før aktion
Ingen har endnu påtaget sig skylden for aktionen, og ifølge det spanske indenrigsministerium kom der heller ingen advarsel inden bomberne eksploderede. Det har ETA ellers tidligere gjort i forbindelse med bombeaktioner.

Hvis ETA står bag, er det organisationens værste angreb nogensinde. En bombeaktion i Barcelona i 1987, hvor 21 blev personer dræbt har været den hidtil mest alvorlige ETA-aktion.

Terroraktionen kommer blot tre dage før søndagens parlamentsvalg i Spanien, hvor spørgsmålet om regionernes uafhængighed i forhold til centralmagten har stået centralt. Baskerlandet og Catalonien er blandt de regioner, som kræver mere selvbestemmelse.

De fire eksplosioner skete i regionaltog kort før klokken otte om morgenen, og togene var fyldt med mennesker, som var på vej til arbejde. To togvogne blev fuldstændig ødelagt.

29. februar beslaglagde politiet mere end 500 kilo sprængstof, der var på vej til Madrid i en varevogn.