En 45-årig kvinde blev dødsoffer nummer 201 efter tragedien i Madrid. - Foto: AP
Foto: AP

En 45-årig kvinde blev dødsoffer nummer 201 efter tragedien i Madrid. - Foto: AP

Internationalt

Ny mistænkt kendte til terrorangreb i Madrid

»Vi vil fylde Madrid med død«, sagde en mand fra Algeriet angiveligt til det spanske politi i januar måned. Manden var tilbageholdt i forbindelse med en harmløs nabostrid og blev hurtigt løsladt. Nu er han anholdt igen.

Internationalt

Spansk politi har arresteret en mand fra Algeriet i forbindelse med terrorangrebet i Madrid. Manden blev anholdt i den baskiske by San Sebastian, men allerede i januar blev den algierske mand afhørt, og på det tidspunkt røbede han angiveligt, at et angreb var nært forestående.

»Vi vil fylde Madrid med død«, sagde manden på det tidspunkt, oplyser politiet til AP.

Ifølge politiet råbte manden kommentaren, mens han blev tilbageholdt i forbindelse med en nabostrid. Politiet tror ikke, at den algierske mand har nogen forbindelser til den baskiske militante bevægelse ETA, og han vil blive bragt til Madrid til nye afhøringer.

Dødstal stiger fortsat
Dødstallet for terrorangrebet er nu steget til 201, mens 1500 personer blev kvæstet, da de ti bomber eksploderede ved tre tog-stationer i Madrid.

Spansk politi anholdt lørdag tre marokkanere og to indere efter fundet af mobiltelefoner i en af de rygsække, der indeholdt ueksploderede bomber. Ifølge AP er de to indere nu blevet løsladt, hvilket myndighederne dog ikke vil bekræfte.

Gerningsmænd er identificeret
Imens koncentrerer politiet sin efterforskning omkring mulige terror-celler med forbindelse til al-Qaeda. Spansk politi har ifølge flere spanske medier identificeret seks gerningsmænd, der udførte terrorangrebet i Madrid i torsdags.

Den ene er allerede anholdt, en marokkaner kaldet JZ, mens de andre fortsat er på fri fod. JZ er én af de tre marokkanere, der blev anholdt i lørdags, og han menes at have tilknytning til den spanske al-Qaeda-celle Allahs Hellige Soldater.

De spanske myndigheder ønsker dog ikke at bekræfte oplysningerne.

Cellen, som JZ angiveligt har tilhørt, har desuden i en periode på fem år haft tæt kontakt til navngivne operatører i Danmark, hvor den har forsøgt at hverve unge muslimer til hellig krig.

Den mistænkte menes også at have forbindelse til en række terrorbomber i Casablanca i maj måned sidste år.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce