0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Serbere opfordrer til national enhed

Protestdemonstrationer i Beograd. Krav om, at serbisk militær får lov til at forsvare deres landsmænd i Kosova.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både officielle talsmænd og de fleste indbyggere i Beograd frygter, at de serbiske enklaver i Kosova bliver evakueret.

Politikerne forlanger, at serbisk militær og politi får lov til at forsvare deres truede landsmænd i Kosova. Dette krav bliver gentaget ved protestdemonstrationer i Beograd og andre serbiske byer.

Chok og vrede
Serbien er chokeret og ophidset over den seneste tragedie i Kosova. Tv og radio fortæller i timevis om truslerne mod serberne i Kosova, men fordømmer samtidig de »vandaler«, som politikerne kalder dem, der stak moskéerne i Beograd og Nis i brand.

Også lederen af det store radikale nationalistparti, Tomislav Nikolic, understreger, at lederne af det muslimske trossamfund spiller en positiv rolle, og at partiet ikke har nogen konflikter med muslimerne i Serbien.

Kritik af minister
Medierne kritiserer den nye indenrigsminister, Dragan Jokic, for, at bevogtningen ved moskéen i Beograd var utilstrækkelig.

Han sagde i tv, at politiet ikke var forberedt på, at der ville opstå uroligheder i den serbiske hovedstad.

Kommentatorer i Beograd tror, at yderligtgående albanere har organiseret uroen i Kosova, og at målet ikke bare er at ramme serberne, men også Kosovas præsident Ibrahim Rugova og hans Demokratiske Liga. Der er valg i Kosova senere i år.

Kritik af FN og NATO
Politikerne i Serbien opfordrer til national enhed og siger, at alle partier må stå sammen. Intern strid vil kun gavne Serbiens fjender, siger de.

Der rettes stærk kritik mod FN og NATO-styrkerne i Kosova, som har vist, at de ikke er i stand til at beskytte provinsens nationale mindretal. Det forlyder, at ikke bare serbere, men også sigøjnere har været udsat for overgreb.

Antinationalistiske serbiske kommentatorer kritiserer ministerpræsident Vojislav Kostunica og lederen af Kosova-kontoret, Njebojsa Covic, for at optræde udiplomatisk og provokerende.

Oppositionsleder udelukker militære aktioner
De bør erkende, at serberne ikke står stærkt, især på grund af den manglende beskyttelse af moskéerne. Kravet om, at serbisk politi og militær i samarbejde med NATO's KFOR-soldater skal have lov til at forsvare deres truede landsmænd, virker urealistisk. Det samme gælder den nye regerings forslag om en deling af Kosova.

Diplomater erklærer sig tilfredse med, at oppositionens Boris Tadic, ny formand for det Demokratiske Parti, stadig sidder på posten som forsvarsminister i forbundsregeringen. Han har gjort det helt klart, at den delvise mobilisering i Serbien udelukkende har til formål at styrke grænsebevogtningen, og at militære eventyr er udelukket.

Nationalister styrket
Mange frygter, at den seneste tragedie og agitationen i medierne vil styrke de serbiske nationalister. Der er præsidentvalg i Serbien til maj, og nationalistpartiets Nikolic står stærkt.

Det er også uheldigt, at Kostunica leder en svag mindretalsregering, som støttes af tidligere præsident Slobodan Milosevic' socialister. Efter de seneste begivenheder mener mange, at Serbien har brug for en flertalsregering.

Stemningen i Beograd er fortsat meget spændt, og ingen udelukker, at de mange planlagte demonstrationer kan føre til nye uroligheder.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere