0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Al-Qaedachef næppe blandt de omringede i Pakistan

Det er næpppe den næstkommanderende al-Qaeda-medlem al-Zawahri, som er omringet af pakistansk militær på grænsen til Afghanistan. Opsnappet radiokommunikation tyder på, at det er en usbeker eller tjetjener, som er den højest placerede militante i området.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det pakistanske militær antyder til formiddag, at det højtstående al-Qaeda-medlem, som styrkerne har omringet, næppe er Ayman al-Zawahri, den næstkommanderende i det islamisk-ekstremistiske terrornetværk.

En tjetjener eller usbeker
En repræsentant for hæren siger, at den omringede person formentlig er en militant leder fra Tjetjenien eller Usbekistan.

»Han er efter al sandsynlighed en tjetjener eller usbeker, fordi alle de signaler, vi har opfanget, har været på det tjetjenske eller usbekiske sprog«, siger general Safder Hussain om aflyttet radiokommunikation.

Forkert spekulation
Pakistanske styrker har siden tirsdag gennemført en offensiv nær den afghanske grænse, og hæren har sagt, at den hårde modstand tydede på, at militsgrupper forsøgte at beskytte 'et mål af høj værdi', formentlig al-Zawahri.

Men der var altså tilsyneladende ikke bund i den spekulation.

Amerikanske rådgivere
De pakistanske styrker har fået britisk og amerikansk hjælp til angrebet mod de anslået 400 svært bevæbnede islamiske ekstremister i området.

Omkring et dusin amerikanske efterretningsofficerer hjælper Pakistan i offensiven i det uvejsomme grænseområde.

Efterretningsofficererne yder teknisk bistand, men der deltager ingen amerikanske soldater i operationen, understreger de pakistanske kilder.

Britiske soldater
Til gengæld er 100 britiske elitesoldater blevet sendt til stedet, skriver det britiske dagblad Daily Telegraph lørdag.

Avisen citerer desuden kilder i forsvaret for, at USA har bedt den britiske regering om at bidrage med yderligere flere hundrede såkaldte SAS-soldater.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere