0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kommissær: Kompromis om forfatning inden maj

Den tyske udvidelseskommissær vurderer, at det er muligt at nå et kompromis om EU's forfatningstraktat inden 1. maj. Kommissæren hæfter især sig ved mere forsonlige signaler fra Polen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bør være muligt at opnå et kompromis om EU's forfatningstraktat inden den 1. maj, hvor Unionen bliver udvidet med 10 øst- og mellemeuropæiske lande.

Det vurderer EU's tyske udvidelseskommissær Günter Verheugen onsdag - dagen før EU-topmødet i Bruxelles.

»Signalerne fra Polen gør mig meget fortrøstningsfuld. Vi er nu i en situation, hvor det i al væsentlighed gælder om at finde en formel, der gør det muligt for Polen at bevise sin evne til kompromis med oprejst pande«, siger Verheugen i et interview med DeutschlandRadio.

Tyske tilnærmelser til Polen
Ifølge EU-kommissæren var den tyske forbundskansler Gerhard Schröders besøg i Warszawa i går et vigtigt signal om, at Tyskland rækker hånden ud mod Polen for, at tovtrækkeriet om forfatningstraktaten kan komme ud af blindgyden.

Schröder og hans polske kollega, Leszek Miller, bebudede, at Tyskland og Polen sammen vil arbejde for et kompromis endnu i dette halvår.

Men der må ikke pilles ved princippet om det såkaldt dobbelte flertal i Ministerrådet, fastslår Verheugen.

'Polen må give sig'
Polens modstand mod de nye afstemningsregler i forfatningstraktaten var i december i fjor med til at få EU-topmødet i Bruxelles til at kuldsejle.

»Jeg vil råde Polen at tilstræbe en løsning inden 1. maj. For så vil Polen allerede have løst dette problem, når det bliver medlem af Unionen«, siger han.

/ritzau/

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere