0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hamas lover '100 gange' hævn

Tusindsvis af palæstinensere er på gaden i Gaza By i begravelsesoptog efter drabet på Hamas-lederen Rantissi i aftes. Hamas truer med 'en vulkan af hævn'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Rantissis lig er båret i skulderhøjde gennem Gaza By. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Titusindvis af sørgende palæstinensere er på gaden i Gaza By for at deltage i begravelsen af Hamas-lederen Abdel-Aziz al-Rantissi, der i aftes blev dræbt ved et israelsk missilangreb.

Palæstinenserne på gaden har sunget om hævn for drabet, og Hamas har erklæret, at Rantissis vil blive gengældt '100 gange'.

Vulkan af hævn
Rantissis lig er fragtet i skulderhøjde gennem byen på en båre, svøbt i et grønt Hamas-flag og med blottet ansigt, så de dødelige sår i hovedet og nakken har været synlige. Hætteklædte militante har marcheret i takt og sunget om hævn.

»Yassins og Rantissis blod er ikke spildt. Deres blod vil udløse en vulkan af hævn«, lød råbet fra en militant. Slagråbet blev gentaget af tusindvis af struber.

Hamas har også lovet en grusom hævn efter drabet på bevægelsens åndelige leder Sheik Yassin, der blev likvideret af israelerne 22. marts, men har ikke gennemført angreb eller angrebsforsøg i større skala.

Den israelske sikkerhedstjeneste er ifølge BBC Online overbevist om, at det er dens fortjeneste, at det ikke er sket, mens andre kilder mener, at Hamas ganske enkelt tager sig tid til at organisere et kraftigt angreb på Israel.

Efterfølger udpeget
Hamas skal have udnævnt Rantissis efterfølger, men navnet holdes indtil videre hemmeligt for ikke at risikere israelske angreb på personen.

Palæstinensiske kilder mener at vide, at den nye leder enten er Mahmoud al-Zahar eller Ismail Hanijah.

Bevæbnet palæstinenser dræbt nær bosættelse
Israelske tropper har til morgen dræbt en bevæbnet palæstinenser nær en bosættelse i Gazastriben, inden han nåede at gå til angreb.

Al-Aqsa Martyrernes Brigader siger, at det var dem, der sendte manden ud i et første svar på drabet på Rantissi.

»Vi lover Gud, at vi vil fortsætte kampen, indtil besættelsestyrkerne har forladt vores land«, skriver gruppen i en erklæring citeret af nyhedsbureauet Reuters.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere