0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Presset øges på Rumsfeld

Førende amerikanske og britiske medier kræver, at USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, træder tilbage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

USA s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, kæmper for sin politiske overlevelse. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld stiller i dag op til en åben høring i Senatets forsvarsudvalg om amerikanske soldaters mishandling af og seksuelle overgreb på irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet ved Bagdad samt undersøgelserne af andre overgreb på fanger i Irak og Afghanistan.

Men for de amerikanske aviser New York Times og Washington Post samt det ansete britiske nyhedsmagasin The Economist er sagen allerede klar. Rumsfeld bør trække sig som minister.

Opfordring til Bush
En leder i avisen New York Times opfordrer Rumsfeld til at træde tilbage med henvisning til, at »voksende arrogance har skæmmet USA's ry alvorligt«.

»Verden venter nu på et tegn om, at præsident Bush forstår alvoren i det, der er sket... Bush bør vise, hvor han selv står ved at kræve, at hans forsvarsminister træder tilbage«, hedder det.

Avisen, der i stigende grad er blevet kritisk over for den amerikanske besættelse af Irak, skrev, at Rumsfeld bærer »det personlige ansvar« for de fotograferede mishandlinger af irakiske fanger i Bagdads Abu Ghraib fængsel.

»USA er blevet ydmyget i en grad, så regeringsembedsmænd ikke har været i stand til at offentliggøre den årlige rapport om menneskerettighederne i verden i denne uge af frygt for at blive hånet af resten af verden«, skriver New York Times.

Washington Post giver Rumsfeld og Pentagon skylden for at overgrebne har fundet sted.

»Men hr. Rumsfelds beslutninger var med til at skabe et lovløst regime, hvorunder fanger både i Irak og Afghanistan er blevet ydmyget, slået, tortureret og myrdet - og hvorfor ingen indtil for nylig er blevet holdt ansvarlige«.

The Economist: Rumsfeld bør trække sig
Også det indflydelsesrige britiske tidsskrift The Economist opfordrer til, at Rumsfeld, enten træder tilbage eller bliver afskediget i kølvandet på amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger.

I en leder skriver ugemagasinet, der støtter krigen i Irak, at det ikke er tilstrækkeligt, at USA's præsident, George W. Bush, har ladet sig interviewe af arabisk fjernsyn for at beklage overgrebene i Bagdads Abu Ghraib-fængsel.

»Skandalen eskalerer og yderligere anklager ser dagens lys«, skriver The Economist.

»Det er nødvendigt på synlig vis at placere et ansvar for det skete på højeste plan. Det er klart, hvad dette betyder. Donald Rumsfeld bør træde tilbage. Og hvis han ikke vil træde tilbage, bør Bush afskedige ham«, skriver The Economist.

Skideballe fra Bush
Også præsident George W. Bush har set sig vred på Donald Rumsfeld og givet ham en skideballe over ikke at have været orienteret om de belastende fotografier før de optrådte i CBS-udsendelsen '60 Minutes' onsdag i sidste uge.

George W. Bush har dog samtidig sagt, at han ikke vil fyre sin forsvarsminister.

En anonym talsmand oplyser i følge CNN, at Rumsfeld vil forsøge at redde sit politiske liv ved at komme med en undskyldning overfor Senatets forsvarsudvalg. Men flere republikanere siger til tv-stationen, at en undskyldning ikke er nok.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu