0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bangladesh-færge sank med 250 passagerer

Storm og voldsom regn har kæntret en færge med cirka 250 passagerer ombord på en flod i Bangladesh. 27 passagerer svømmede i land, resten frygtes druknet. Hver eneste år mister hundredevis af mennesker livet ved færgeulykker på Bangladesh's turbulente floder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mere end 200 mennesker frygtes druknet, da en passagerfærge søndag kæntrede på en flod i Bangladesh.

Dobbeltdækker-færgen 'The Lightning Sun', var på vej fra det sydlige Bangladesh til hovedstaden Dhaka, da en pludselig storm og kraftig regn fik færgen til at kæntre i floden Meghna nær ved byen Chandpur.

27 svømmede i land
Færgeselskabet har meddelt, at 27 af de cirka 250 passagerer svømmede i land, mens de øvrige passagerers skæbne er uvis. Ifølge politiet er foreløbig otte lig blevet bjærget, hvoraf flere var børn.

Hver eneste år mister hundredevis af mennesker livet ved færgeulykker på Bangladesh's turbulente floder. De fleste ulykker sker i regntiden, som starter i næste måned.

I Bangladesh forsøger myndigheder nu at få ryddet op i en af verdens mest berygtede færgebrancher, hvor færgerne ofte er overlæssede med både gods og passagerer.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere