0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gidsler befriet i saudisk olieby

Saudiarabiske sikkerhedsstyrker stormede tidligt i morges det boligkompleks i oliebyen Khobar, hvor mindst 50 mennesker i et døgn var blevet holdt som gidsler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
arabisk tv gidlser
Foto: arabisk tv gidlser
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Saudiarabiske sikkerhedsstyrker befriede ved en aktion i morges hovedparten af de godt 50 mennesker, der i mere end et døgn havde været holdt som gidsler i oliebyen Khobar.

Ifølge BBC sprang omkring 40 specialstyrker ud fra en helikopter og landede på taget af bygningen, hvor gidslerne blev tilbageholdt.

Flere af gidslerne er muligvis blevet dræbt ved aktionen.

Den saudiarabiske ambassadør i USA, prins Bandar bin Sultan, siger at aktionen var nødvendig fordi gidseltagerne var begyndt at gøre »onde ting« ved fangerne.

al-Qaeada tager skylden for angreb
En formodet al-Qaeda-celle har taget skylden for terrorhandlingen i går, hvor flere bevæbnede mænd angreb boligkomplekser i Khobar, der er centreret om landets olieindustri.

I en meddelelse lagt på en hjemmeside, der menes at have forbindelse til al-Qaeda, var aktionen et forsøg på at få amerikanerne ud af landets oliehandel.

Gårsdagens angreb var det tredje mod udlændinge denne måned. 1. maj var der et lignende angreb i den vestlige havneby Yanbu, hvor syv personer - seks udlændinge og en saudiaraber - trængte ind hos selskabet ABB Lummus og skød omkring sig.

Under befrielsesaktionen lykkedes det også for sikkerhedsstyrkerne at anholde flere af medlemmerne af den gruppe af formodede al-Queda-medlemmer, som stod bag aktionen. To af gidseltagerne blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

»Hovedparten af gidslerne er befriet. Syv af dem er allerede bragt til et hotel, mens andre stadigt er i sikkerhedsstyrkernes varetægt«, siger en polititalsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Gidslerne menes at være amerikanere, italienere og hollandske arbejdere.

Mindst 10 mennesker blev dræbt under gidselstagningen i går, der fandt sted i et boligkompleks, som især huser ansatte fra olieindustrien.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce