0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Intens jagt på gidseltagere i Saudi-Arabien

Frygt for flere og større terrorangreb i Saudi-Arabien, hvor myndighederne jagter tre formodede al-Qaeda-medlemmer fra den blodige aktion natten til søndag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Vejspærringer i Khobar, hvor gidseltagningen fandt sted. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det saudi-arabiske politi har i dag oprettet afspærringer i oliebyen Khobar som led i en omfattende jagt på de bevæbnede gidseltagere, som i går undslap under en blodig redningsaktion efter et døgns dramatisk gidseltagning.

Men et vidnes oplysninger tyder på, at gidseltagerne kan have fået et væsentligt forspring.

En gruppe militante muslimer havde lørdag forskanset sig med omkring 50 gidsler i en bygning, hvor ledende medarbejdere i flere olieselskaber i byen opholder sig.

Meget tyder på, at de dræbte blev udsat for en veritabel henrettelse, inden de saudiarabiske specialstyrker slog til.

Gidsler fik halsen skåret over
Ni af gidslerne forsøgte inden redningsaktionen at undlippe, og ifølge andre gidsler fik de skåret halsen over af gidseltagerne.

Efter redningsaktionen blev antallet af dræbte gjort op til 22 og antallet af sårede til 25. De fleste udlændinge.

Det lykkedes for tre af de fire formodede attentatmænd at stikke af fra gerningsstedet. Ifølge det saudiske politi blev lederen af aktionen såret og taget til fange. De tre øvrige brugte gidsler som menneskelige skjold for at kunne undslippe. Derudover er der meldinger om, at flere af de saudiarabiske specialsoldater blev dræbt ved aktionen.

De tre bevæbnede gidseltagere stak af og stjal sig til en bil i byen Damman ti kilometer syd for Khobar. Ifølge ejeren af bilen fandt flugten af sted flere timer før, at de saudiske specialstyrker gik i aktion. Hvis den oplysning er sand, har gidseltagerne fået et stort forspring, skriver Reuters.

Udlændinge blev henrettet
De dræbte gidsler er en svensker, en italiener, en brite, en amerikaner, en ægypter, en sydafrikaner, to sri lankanere, tre filippinere, tre saudiarabere og otte indere, oplyser det saudiarabiske indenrigsministerium.

Ifølge svenske aviser var det svenske offer en 50-årig kok, som i mange år har haft fast bopæl i Australien, men som nu arbejdede i Saudi-Arabien.

Trods de mange døde under redningsaktionen, så betragter de saudiske myndigheder den som en succes med henvisning til, at 41 mennesker slap derfra i live.

Den britiske dagblad The Times skriver, at efterretningstjenester frygter, at der vil blive gennemført et "spektakulært angreb" og nævner vigtige olieanlæg som mulige mål.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu