0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bush tror på hurtig Irak-resolution

Den amerikanske præsident Bush er overbevist om, at FN's Sikkerhedsråd i løbet af kort tid vil skrive under på en resolution om Iraks suverænitet. Samtidig slår han på et pressemøde i Rom fast, at USA's tropper forbliver i Irak efter magtoverdragelsen 'efter ønske fra den irakiske regering'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den amerikanske præsident Bush slår fast, at han er lige så rystet som paven over at se billederne af amerikanske soldaters mishandling af irakiske krigsfanger. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske præsident George W. Bush siger, han forventer, at FN's Sikkerhedsråd snart vil godkende en ny resolution vedrørende Iraks suverænitet.

»Jeg er overbevist om, at vi snart får én (resolution)«, siger Bush ved et pressemøde i Rom ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi deler Bushs forhåbning. Berlusconi håber, at sikkerhedsrådet vil godkende den nye Irak-resolution i løbet af næste uge.

Bush: Soldater bliver i Irak
Bush har sagt på pressemødet, at de amerikanske tropper vil forblive i Irak efter magtoverdragelsen, der finder sted ved udgangen af måneden.

»(Berlusconi) forstår til fulde, at vore tropper må blive dér (i Irak) efter ønske fra den suveræne regering«, siger Bush.

Bush: Lige så frastødt som paven
Den amerikanske præsident har desuden imødegået kritik fra Pave Johannes Paul, der i går - med Bush ved sin side - lancerede kritik af og foragt for de amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger.

Bush siger i dag, at pavens foragt ikke er mindre end hans egen.

»Jeg var frastødt af billederne af den behandling, nogle af vores soldater har givet irakiske krigsfanger«, siger Bush.

Bush beklager Tenets afgang
På pressemødet i Rom har Bush desuden berørt CIA-chefens George Tenets afgang.

Tenet har angivet personlige grunde som årsagen til sin fratræden, men det er en almindelig antagelse, at Tenet har forladt sit embede på grund af de mange tvivlsomme efterretninger om bl.a. forbudte våben i Irak, som CIA valgte at tro på i tiden op til krigsudbruddet sidste år.

Bush: Det var personlige årsager
Bush har i dag gentaget, at det er personlige grunde, der er årsag til Tenets afgang.

»Tenet har gjort et fremragende stykke arbejde for Amerika. Det har været en stor ære at arbejde sammen med ham, og jeg er ked af, at han har sagt op«, siger Bush.

Videre til Frankrig
Ved middagstid er Bush hastet fra Rom med kurs mod Paris, hvor han skal mødes med den franske præsident Jacques Chirac.

Også i Frankrig må Bush forvente kritik - Chirac har været en af de argeste modstandere af krigen i Irak.

I morgen deltager Bush og en række europæiske ledere i en mindeceremoni på 60-årsdagen for de allieredes invasion i Normandiet - den såkaldte D-dag.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu