0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Minister tilbageholder notater om tortur

Den amerikanske justitsminister, John Ashcroft, nægter at udlevere to notater til Senatet. I notaterne siger regeringens jurister god for brugen af tortur i krigen mod terror.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den amerikanske indenrigsminister John Ashcroft diskuterer terrorbegrebet med medlemmer af Senatet under en høring tirsdag. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Topjurister fra henholdsvis det amerikanske justitsminsterium og forsvarsministerium retfærdiggør amerikansk brug af tortur, så længe målet er at bekæmpe terrorister.

Det kan Senatet læse om i to amerikanske aviser, Wall Street Journal og Washington Post, men justitsminister John Ashcroft afviser at udlevere de to notater til senatorerne.

Ashcroft siger, at notaterne er del af fortrolige råd til præsidenten.

»Vi mener, at udlevering af denne type oplysninger vil svække muligheden for rådgivning i administrationen«, siger John Ashcroft.

Omdefinering af torturbegrebet
Det har vakt vrede blandt de amerikanske lovgivere, som under en tre timer lang høring i Senatet i går bombarderede John Ashcroft med kritik og spørgsmål.

»Disse notater eksisterer tydeligvis. De ser ud til at være et forsøg på at omdefinere torturbegrebet og indsnævre forbudet mod det ved at oprette et begreb kaldet ekstraordinær afhøring«, sagde den demokratiske senator, Dianne Feinstein ifølge Reuters.

En anden demokratisk senator havde en længere diskussion med Ashcroft.

Senatoren tog billeder frem af amerikanske soldaters mishandlinger af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet, og erklærede, at den slags skandaler opstår, når højere myndigheder retfærdiggør brugen af tortur.

De tiltalte soldater fra Abu Ghraib har flere gange sagt, at de handlede efter ordrer oppefra, men det er hidtil blevet benægtet af militære såvel som civile myndigheder.

Ashcroft forsvarer Bush
Ashcroft forsvarede samtidig sin præsident og undrestregede, at Bush-regeringen er imod brugen af tortur.

Ifølge justitsministeren har præsident Bush aldrig givet ordre til at bryde love og konventioner, der forbyder tortur.

Dog holder han fast i, at de internationale regler om behandling af politiske fanger ikke gælder for grupper som al-Qaeda, da det kun er lande, der har underskrevet Genève-konventionen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce </