0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kurdere truer med at forlade irakisk regering

Iraks kurdiske mindretal kritiserer i kraftige vendinger den nye FN-resolution om situationen i Irak. Kurderne mener ikke, at resolutionen sikrer deres rettigheder, og de truer med at forlade den nye irakiske samlingsregering.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kurderne mener ikke at den netop vedtagne resolution for Irak sikrer deres rettigheder, og de truer nu med at forlade den nye irakiske samlingsregering, hvis det bliver vedtaget.

Kurderne er vrede over, at resolutionen ikke indeholder et ord om den vetoret, de for tre måneder siden fik tilkæmpet sig, da Iraks foreløbige forfatning blev skrevet.

»Hvis vore ledere opfordrer os til at træde tilbage fra regeringen, vil vi gøre det«, siger minister for offentlige arbejder, Nasreen Berwari, til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Det kurdiske mindretal i det nordlige Irak fik for tre måneder siden i praksis ret til at nedlægge veto, når landets endelige forfatning skal skrives næste år. De krævede denne garanti for ikke at blive tromlet ned af Iraks arabiske flertal.

»Samtlige sidste års kampe har været forgæves. Vi har erfaret, hvorledes man kan tilrane sig demokrati«, siger Nasreen Berwari videre.

Allerede i går udtrykte Nechirvan Barzani fra Kurdistans lokale selvstyreregering sig i vrede venidnger over at vetoretten ikke var med i resolutionen.

Barzani og andre kurdiske ledere vil have, at den foreløbige forfatning skal skrives ind i FN-resolutionen. De ofte undertrykte og altid skeptiske kurdere ønsker en ekstra sikkerhed for, at vetoretten ikke pludselig bliver taget fra dem.

Det er der nemlig stærke kræfter i Irak, der ønsker - blandt andet landets vigtigste præst, storayatollah Ali al-Sistani.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere