0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU-valg giver Chirac problemer

Stort nederlag til præsident Jacques Chirac skaber usikkerhed om fransk ja til EU-forfatning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De franske vælgere bryder sig ikke om deres præsident og deres højredrejede regering.

Ved EU-valget har næsten 30 procent af vælgerne stemt på Socialistpartiet, mens præsidentens eget parti måtte nøjes med godt det halve.

'Chirac må tage konsekvensen'
En af Socialistpartiets ledere, Laurent Fabius, har omgående krævet nyvalg i en kommentar på tv-stationen France 2.

»Det står klart, at franskmændene ønsker en anden politik. Nu må præsident Jacques Chirac tage konsekvensen«, siger Fabius.

Den tidligere socialistiske premierminister henviser til, at højrepartierne og regeringen i april led et sviende nederlag ved regions- og amtsrådsvalgene.

I 21 af Frankrigs 22 regioner fik venstrefløjen - socialister, kommunister og De Grønne - flertal, og i går sikrede de sig 42 procent af stemmerne mod godt 37 til de borgerlige regeringspartier, der er dybt splittede mellem Chiracs tilhængere og centrumpartiet UDF.

Ti pct. til højreekstremister
De såkaldte 'suverænister', EU-skeptikerne, gik med godt syv procent tilbage i forhold til EU-valget i 1999, mens den højreekstremistiske Nationalfront samlede omkring ti procent af vælgerne.

Ud over den klare sejr til socialisterne bemærker de franske partiledere og kommentatorer den meget lave valgdeltagelse.

Kun 42 procent af vælgerne eller fire procent færre end for fem år siden bevægede sig i går til stemmelokalerne.

»Vi har ikke formået at forklare betydningen af valget og arbejdet i EU godt nok«, lyder det fra den tidligere borgerlige premierminister, Alain Juppé.

Sorte skyer over regeringen
Hans og præsident Chiracs parti, UMP, er en af valgets store tabere, og regeringen går hårde tider i møde.

Økonomien er elendig, arbejdsløsheden på næsten ti procent, og forude venter en hed debat om EU-forfatningen.

EU-skeptikerne ved, at den og tyrkisk medlemskab af EU er upopulær i store dele af befolkningen, og deres leder, Philippe de Villiers, gjorde allerede klar til næste slag.

»Vi forlanger to folkeafstemninger. En om forfatningen og en om Tyrkiets medlemskab af EU«, sagde han i aftes på France 2.

Chirac tøver
Præsident Chirac er ikke glad ved tanken om en folkeafstemning om traktaten. For den risikerer at blive en afstemning for eller imod ham og hans regering, og den vil han tabe med et brag, vurderede politiske kommentatorer i går.

Problemet er, at Alain Juppé og andre borgerlige ledere har talt varmt for denne gang at lade vælgerne bestemme kursen i EU-politikken for at sikre en folkelig støtte til den.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere