0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fransk seriemorder idømt livsvarigt fængsel i Nepal

En 59-årig fransk statsborger er blevet idømt livsvarigt fængsel for drabet på en amerikansk turist i Nepal i 1975. Manden menes at have dræbt yderligere mindst tyve turister i Asien og Mellemøsten i 1970'erne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Charles Sobhraj. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En nepalesisk domstol har idømt den formodede seriemorder 'Slangen' livsvarigt fængsel for drab på en amerikansk rygsæksrejsende for knap 30 år siden.

Den amerikanske kvindes mishandlede lig blev fundet i udkanten af Katmandu i 1975, hvor myndighederne også fandt liget af en canadisk turist. Retten tog i dag ikke stilling til, om manden, Charles Sobhraj, også er skyldig i drabet på den canadiske kvinde.

Den 59-årige franske statsborger er mistænkt for at have dræbt yderligere mindst 20 personer i Afghanistan, Indien, Thailand, Tyrkiet, Nepal, Iran og Hongkong i 1970'erne.

I Thailand var han en af de mistænkte for at være den såkaldte 'Bikinidræber' efter en lang række drab på vesterlandske kvinder ved feriestedet Pattaya, men dagens domfældelse er Sobhrajs første for drab.

Har afsonet tyve års fængsel
Sobhraj, der har fået sit tilnavn 'Slangen' på grund af sin evne til at fuppe folk, flygte og forklæde sig, har afsonet tyve års fængsel i det topsikrede Tihar-fængsel i New Delhi i Indien for at have bedøvet og røvet talrige rygsæksrejsende.

Efter afsoningen blev han udvist og sendt tilbage til hjemlandet Frankrig for syv år siden.

Manden dukkede op igen sidste efterår i Nepals hovedstad, Katmandu, hvor han blev arresteret på et fornemt kasino, fordi han ikke havde orden i sine indrejsepapirer.

Appellerer dommen
Sobhraj er ikke tilfreds med retssagen, som har varet i flere måneder.

»Jeg er rystet. Jeg er dømt uden beviser eller vidneudsagn. Jeg fik ikke en chance for at forsvare mig selv«, siger Sobhraj.

Mandens advokat siger, at dommen vil blive appelleret.

Tilståelser
En australsk forfatter, Richard Neville, har ifølge BBC Online sagt, at Sobhraj - under interview i forbindelse med, at Neville skrev en bog om ham - har tilstået et antal drab, hvilket Sobhraj dog siden har benægtet.

Sobhraj er fransk statsborger via sin vietnamesiske baggrund som barn af indisk-vietnamesiske forældre.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu