0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Frygt for nye terrorbomber i Moskva

Frygten for flere tjetjenske terrorangreb i Moskva er taget til efter et selvmordsangreb udført af en kvinde i aftes er blevet kædet sammen med de to flystyrt for en uge siden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kvindelige tjetjenske kvinder med planer om at udføre et selvmordsangreb kan være på fri fod i Moskva.

Det spekulerer flere russiske medier i efter, det er lykkedes at kæde et selvmordsangreb i Moskva i aftes sammen med de to russiske passagerfly, der blev sprængt i luften for en uge siden. Det skriver den engelsksprogede avis The Moscow Times.

Angreb kædes sammen
90 mennesker blev dræbt ved de to flystyrt, mens ti personer og mere end 50 blev kvæstet efter terrorangrebet ved metrostationen i Moskva.

De russiske myndigheder har fundet to pas tilhørende to tjetjenske kvinder, der menes at have været med om bord på flyene.

Nyhedsbureauet Itar-Tass citerer en medarbejder ved Moskvas politi for, at bomben ved undergrundsbanen lignede den, myndighederne fandt sidste uge dagen før de to passagerflys styrt.

Den russiske avis Izvestia skriver ifølge The Moscow Times, at kvinderne fra flyet tidligere har delt lejlighed med to andre tjetjenske kvinder, der forsvandt inden terrorangrebet mod de to fly.

Tjetjensk gruppe tager skylden
En muslimsk gruppe fra Tjetjenien har påtaget sig skylden for begge angreb. Gruppen, der kalder sig Islambouli-brigaderne, truer med nye terrorangreb mod russiske mål.

»Der vil, om Gud vil, komme yderligere bølger, indtil vi har ydmyget den vantro stat, der kalder sig Rusland«, hedder det videre i erklæringen fra gruppen.

Spekulationer om nye angreb
Det har ført til spekulationer i de russiske medier om, at kvinderne kan være i færd med at forberede nye terrorangreb.

Gennem længere tid har enker efter tjetjenere, der er blevet dræbt i forbindelse med kampene i Tjetjenien, gennemført selvmordsaktioner rettet mod Rusland. Kvinderne bliver i folkemunde kaldt »de sorte enker«.

I februar blev 41 mennesker dræbt, da en bombe eksploderede i undergrundsbanen i Moskva, og i december udløste en kvinde en bombe, der sprængte hende selv og fem andre ihjel tæt ved Den Røde Plads i Moskva.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere