0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Præsidentkandidaten 2008 kan hedde Kerry

John Kerry har slikket sårene efter præsidentvalget og er klar til at kæmpe videre i Senatet. Han afviser ikke, at han stiller op for demokraterne igen om fire år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

John Kerry, mens han stadig var i gang med præsident-valgkampen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Til forskel fra mange andre tidligere præsidentkandidater er John Kerry ikke helt forsvundet ud i glemslen, efter at han tabte præsidentvalget tidligere på måneden til præsident George W. Bush.

Kerry genindtog i går sit sæde i Senatet i USA, og han erklærer, at det er hans hensigt at spille en vigtig rolle i forsamlingen af demokrater.

Samtidig vil han ikke udelukke, at han gør et nyt forsøg på at blive præsident i 2008.

»Jeg åbner ikke nogle døre, og jeg lukker ikke nogle døre. Hvis der bliver en næste gang, vil vi gøre et bedre job. Vi får se«, siger Kerry til Fox News.

Kerry har et forspring
Hvis Kerry beslutter sig for at gøre et nyt forsøg, vil han, i forhold til 2008's andre mulige demokratiske præsidentkandidater, have et solidt forspring på ét meget vigtigt punkt; penge.

Kerry har nemlig stadig 45 millioner dollar tilbage fra sin præsidentkampagne. Penge som vil give ham en god ballast i et eventuelt nyt forsøg.

Holder liv i Demokraternes idéer
Indtil videre vil Kerry kæmpe videre med sine mærkesager, heriblandt en udvidelse af sygesikringen, styrket forskning i menneskelige stamceller, beskyttelse af folkepensionen og en mindsket amerikansk afhængighed af importeret energi.

Han vil desuden oprette et forskningsinstitut og en politisk aktionsgruppe, der kan holde liv i hans idéer fra den netop overståede valgkamp, og det kan der godt blive god brug for.

Kerry og Demokraterne har fire lange år foran sig. Ikke nok med at de tabte det andet præsidentvalg i træk, Republikanerne øgede også deres flertal i både Senatet og Representanternes Hus.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu