0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU opfordrer til omvalg i Ukraine

Ukraine bør afholde omvalg inden årets udgang for at løse landets politiske krise i kølvandet på præsidentvalget. Udmeldingen kommer fra EU's formandskab, netop som Ukraines parlament holder krisemøde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Ifølge nyhedbureauet Reuters er antallet af demonstranter i Kievs gader nu oppe på 100.000. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

EU's hollandske formandskab opfordrer Ukraine til at afholde nyt præsidentvalg - og helst inden årets udgang.

»Vi mener, at det bedste er at holde valg. Det bør ske meget snart og inden årets udgang«, siger Hollands udenrigsminister, Bernard Bot, på vegne af EU.

Krisemøde i parlament
Udmeldingen kommer, netop som Ukraines parlament holder ekstraordinært møde om den krise, der er opstået i kølvandet på præsidentvalget i sidste weekend.

Ved åbningene af dagens møde opfordrede parlamentets talsmand, Volodymyr Lytvyn, regeringen til at erklære det omstridte resultat ugyldigt.

»Den mest realistiske og korrekte udgang på krisen er, at man i lyset af de mange uregelmæssigheder og beskyldninger erklærer valget ugyldigt, eftersom det ikke afspejler folkets vilje«, sagde Lytvyn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kan kun kritisere
Parlamentet har imidlertid ikke bemyndigelse til at omgøre valgresultatet, skriver Ritzau.

Men parlamentet kan kritisere den måde, hvorpå valghandlingen blev afviklet, hvilket er vigtigt i lyset af, at parterne fredag blev enige om at indlede forhandlinger for at løse krisen.

Truer med flere demonstrationer
Premierminister Viktor Janukovitj blev i mandags erklæret som valgets sejrherre trods rygter om omfattende valgsvindel.

Oppositionens kandidat Viktor Lusjtjenko sagde efter fredagens mæglingsmøde mellem parterne, at hans tilhængere vil fortsætte de omfattende demonstrationer i hovedstaden Kiev, indtil et nyt valg udskrives.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce