0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Magtskifte i Rumænien

Rumænerne har fået et politisk magtskifte. Oppositionens kandidat Basescu har vundet præsidentvalget, erkender modkandidaten, premierminister Nastase.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Oppositionens støtter hepper på deres kandidat Basescu. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Oppositionen, i skikkelse af Bukarests borgmester Traian Basescu, er løbet med sejren i anden runde af det rumænske præsidentvalg.

Basescu har fået over 51 pct. af stemmerne mod næsten 49 til den siddende premierminister Adrian Nastase, da 98 pct. af stemmerne var talt op.

Det officielle resultat ventes først onsdag, men valgkommissionen siger at Basescu har vundet valget.

Også Adrian Nastase har accepteret nederlaget. Han har i en telefonsamtale sagt tillykke til Basescu, som han kalder den kommende præsident i Rumænien.

På vej mod EU-medlemsskab
Vinderen af præsidentvalget har retten til at forme en regering i det østeuropæiske land, som står på tærsklen til EU-medlemsskab, og som de seneste år har præsteret imponerende vækstrater.

Netop de succesfulde forhandlinger om at føre det gammelkommunistiske land ind i det europæiske fællesskab koblet med dette års økonomiske vækst på over otte procent, har ellers været Nastases trumfkort i de seneste ugers valgkamp.

For to uger siden løb Nastases regerende socialdemokrater - bygget på resterne af de tidligere kommunister - med sejren i parlamentsvalget. Socialdemokraterne fik 36,6 procent af stemmerne. Oppositionens Alliance af Liberale og Demokrater opnåede 31,3 af stemmerne.

I dagene efter valget ville oppositionen i lighed med situationen i Ukraine have valgkommissionen til at erklære omvalg på grund af valgsvindel, men valgmyndighederne afviste kravet.

Sats på præsidentvalget
I stedet valgte Basescu at satse på præsidentvalget, hvor første runde blev afholdt sammen med parlamentsvalget.

Vinderen af anden runde skal danne en regering, men ingen af partierne har flertal i parlamentet.

Nastase har 189 af 469 sæder i parlamentet, mens Basescus parti har 161.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce