0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Atlanten bør have varslingssystem

Britisk professor slår til lyd for et advarselssystem mod flodbølger i atlanterhavsområdet. For tsunamier kan også ramme Europa, som det skete i Lissabon i 1755 og formentlig også i England og Wales i 1607.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En britisk turist på stranden i Phuket i Thailand, som for 15 dage siden blev ramt af den massive flodbølge. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Katastrofen i det sydlige Asien har udløst internationale løfter om et varslingssystem for flodbølger i Det Indiske Ocean.

Men en britisk forsker, der har studeret fænomenet, mener ikke, at man bør standse her - Atlanterhavet bør også have ét af slagsen.

»Det koster ikke særlig meget, og det vil kunne redde mange menneskeliv«, siger professor Mike Disney fra Cardiff University, der om kort tid afleverer en rapport om flodbølger til det walisiske parlament med en anbefaling om et varslingssystem som et væsentligt punkt.

Skræmmende eksempel fra 1607
Professor Disney erkender, at Atlanterhavet er geologisk meget anderledes end Stillehavet og Det Indiske Ocean, fordi det ikke har de samme gigantiske underskydnings-zoner som dem, der forårsagede jordskælvet i Asien. Ikke desto mindre har der også været ødelæggende tsunamier i denne del af verden.

»En flodbølge, der blev udløst af et undersøisk jordskælv, ødelagde Lissabon i 1755. Der er mange mindre jordskælv i vores område, og de kan forårsage undersøiske skred, hvor flere kubikkilometer aflejringer falder ned fra kanten af kontinentalsoklen med 500 kilometer i timen, og det kan udløse flodbølger«, påpeger professor Disney.

Et for briterne særligt skræmmende eksempel indtraf 20. januar 1607, da store områder på såvel den engelske som den walisiske side af Bristol-kanalen blev oversvømmet i det, Mike Disney kalder den største naturkatastrofe i Storbritanniens historie.

Mulig tsunami
Tusinder druknede og hele landsbyer forsvandt, da »en eller flere store vandhøjder«, ifølge et af de få bevarede vidneudsagn, rullede ind over området »med en hastighed så utrolig, at selv ikke en greyhound ville have kunnet løbe fra dem«.

Professor Disney understreger, at det ikke er endegyldigt bevist, at ødelæggelserne blev forårsaget af en tsunami.

Han mener imidlertid, at det er sandsynligt, og har indtil videre fundet en enkelt sekundær kilde, der beretter om en jordrystelse samme morgen.

Danmark i farezone
Hvis tesen om en tsunami i 1607 viser sig at være rigtig, vil en indbygger i Cardiff statistisk set være i ti gange så stor fare for at dø i en flodbølge som i en trafikulykke, har Mike Disney regnet sig frem til. Og en katastrofe som den for snart 400 år siden ville i dag kunne berøre en halv million mennesker.

Det er gode argumenter, mener han, for at tage truslen alvorligt, og samtidig skal der ikke meget til for at bringe Cardiffs befolkning i sikkerhed, således vil de fleste kunne reddes ved at begive sig til det nærmeste højere beliggende punkt. Det er vigtigt at have en evakueringsplan, siger han, og det er ikke mindst vigtigt, at »manden på gaden ved, hvordan man skal reagere«.

London og Cardiff som risikozoner
Mens professor Disneys snart afsluttede rapport af logiske grunde fokuserer meget på risikoen for England og Wales, hvor han betegner byer som Cardiff og London som risikozoner, så mener han også, at lavtliggende lande som Holland og Danmark kan være sårbare.

Efter hans vurdering er det nødvendigt at have et internationalt varslingssystem, og hans rapport vil også blive sendt til EU.

Også til USA's fordel
»Jeg forventer og håber, at andre lande efter denne forfærdelige begivenhed vil være mere opmærksomme på fænomenet. Hvis vi skal have et varslingssystem, skal det være på et større niveau, det vil være nonsens at have det i et enkelt land, man har brug for måleapparater ude i Atlanten, og USA's østkyst vil få lige så meget, hvis ikke mere, ud af det«, siger Disney.

Han forklarer, at når han først i sidste uge gik til pressen med sin viden, skyldes det, at han ikke ville »skabe unødig uro«.

»Jeg ønskede, at de udsagn, jeg måtte komme med, skulle være underbygget af al den forhåndenværende forskning. Så jeg har i det store og hele været tavs omkring det her i de sidste fire år, men det ville have været unaturligt ikke at sige noget på dette tidspunkt«, konstaterer Mike Disney.