0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fogh hylder Irak-valg

Statsministeren og andre statsledere hylder den demokratiske proces i Irak. Men i de sunni-muslimske områder har terroren sat sit aftryk på valgdeltagelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Irakere hylder Ayatollah Ali al-Sistani i Baghdads Sadr City. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hylder irakerne for i stort tal at være dukket op til gårsdagens valg.

Statsministeren understreger, at selv om der var uenighed om Danmarks deltagelse i krigen, så er det nu vigtigt at se fremad.

»Derfor er jeg så glad for, at så stor en del af irakerne valgte at gå til valgurnerne - på trods af terroristernes advarsler - og på den måde sætte en demokratisk proces i gang i Irak. Mit mål er selvfølgelig, at de danske soldater skal hjem, men terroristerne skal ikke bestemme, når vi skal hjem«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Samme melding kommer fra de to lande som startede krigen i Irak.

Den amerikanske præsident George W. Bush og den britiske premierminister Tony Blair, kalder valget for en 'bragende succes' på trods af, at mindst 36 mennesker mistede livet i diverse selvmordsangreb på valgstederne i går.

Hverken USA's nye udenrigsminister, Condolezza Rice eller George W. Bush ville kommentere på en eventuel tilbagetrækning af tropper.

Sejr over terrorismen
Iraks midlertidige Premierminister Iyad Allawi kalder valget for en sejr over terrorismen, selvom han noterer sig, at valgdeltagelsen i sunni-områderne var lavere end i resten af landet.

Han understreger, at selvom ikke alle har stemt, så er det nu, at Irak kan vise, at landets befolkning kan stå sammen.

Resultat om ti dage
Nu skal der de næste dage tælles stemmer og nærmere analyser vil også vise, hvormange, der har stemt, og hvormeget truslerne fra oprørerne har fået irakerne til at holde sig væk i Sunni-regionerne

De første vejledende resultater er klar om cirka seks dage, mens det endelige resultat er klar om cirka 10 dage.

BBCs korrespondenter beretter dog allerede nu, at i shia-muslimske og kurdiske regioner har der været mange ved stemmestederne, mens der i de sunni-muslimske områder har været langt færre, der har stemt.

For eksempel har der været køer ved valgstederne i Falluja.

Byen har i lang tid dannet rammen om hårde kampe mellem amerikanske tropper og irakiske oprørere, inden at USA i god tid inden valget havde held med at drive oprørerne ud af byen.

Til gengæld er der rapporter om lav valgdeltagelse i Ramadi og Samarra, og BBC skriver at fire valgsteder i Sunni-distriktet Azamiyah i Bagdad aldrig åbnede.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere