Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Corona­virus

Hitler havde radioaktiv bombe i 1944

Tysk forsker påviser, at Hitler-regimet afprøvede en 'beskidt' bombe, og at Tyskland var tæt på at vinde kapløbet om atombomben.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det såkaldte 'vidundervåben', der skulle vende et knusende tysk nederlag i 1945 til sejr, var måske ikke bare et fantasifoster i den omringede Adolf Hitlers formørkede hjerne.

En tysk historiker, dr. Rainer Karlsch, der har haft betroede stillinger ved såvel Berlins Humboldt-universitet som ved byens Freie Universität, mener at kunne bevise, at videnskabsmænd i Det Tredje Rige var ganske tæt på at færdiggøre en atombombe.

Karlschs synspunkt støttes af en amerikansk historiker, Mark Walker, der er en internationalt anerkendt ekspert, når det gælder udviklingen af atomvåben i Hitler-Tyskland.

Forrest i kapløbet
»Tyskland stod umiddelbart foran at vinde kapløbet om indsatsklare atomvåben«, siger Karlsch.

Hans konklusioner kan give ny næring til den bekymring, der er for spredning af atomvåben til diktaturer, der er uden demokratisk kontrol, og som ikke vil samarbejde med FN's kontrolmyndigheder og underskrive ikke-spredningsaftalen.

Krigen kunne have fået et helt andet og langt mere katastrofalt forløb, hvis Hitler var kommet først med atombomben.

Forsøg på Rügen og i Thüringen
Ifølge Karlsch afprøvede tyske videnskabsmænd i 1944-45 atomvåben ved forsøg på Rügen og i Thüringen.

Flere hundrede krigsfanger og kz-indsatte skal være blevet myrdet ved disse forsøg. Desuden har Karlsch fundet en tysk patentansøgning fra 1941, der gælder et forslag til, hvordan man bygger en plutoniumbombe.

I omegnen af Berlin har den tyske forsker fundet spor efter »den første tyske atomreaktor i drift«.

Ny bog
USA havde i 1945 bygget atomvåben, som for første og eneste gang blev taget i anvendelse i begyndelsen af august 1945 over for Japan, for at tvinge den sidste fascistiske aksemagt til overgivelse.

Karlschs synspunkter fremføres i en bog med titlen Hitlers Bombe, der udkommer på forlaget DVA 14. marts. Forlaget videregav i går bogens konklusioner til medierne.

Den amerikanske historiker Walker har læst manuskriptet, og han siger, at han »anser Karlschs bevisførelser for meget overbevisende«. Karlsch støtter sig til samtidige forskningsberetninger, konstruktionsplaner, luftfotografier, videnskabsmænds dagbøger og russiske og amerikanske spionberetninger. Desuden har han taget prøver af jorden i visse områder.

Walker siger dog, at Hitlers atombombe, hvis den var blevet gjort færdig, ikke på nogen måde kunne måle sig med de amerikanske bomber, der senere blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hitlers bombe blev udviklet af en lille gruppe videnskabsmænd i hærkommandoen og bragt til eksplosion. Men det var kun en såkaldt 'snavset bombe', der kunne sprede en stor mængde radioaktivt stof. Walker mener, at den kunne være brugt ved fronten, hvis man ville kaste fjendtlige styrker tilbage. Det blev aldrig aktuelt. Projektet gik i stå, og krigen sluttede med de allierede magters sejr den 8. maj 1945.

Videnskabens fortid
Mark Walker har skrevet bogen 'Uranmaskinen - Myte og virkelighed bag den tyske atombombe'.

Han siger til det tyske ugemagasin Die Zeit, at tyske videnskabsmænd i dag endnu ikke har besindet sig på det samarbejde, de dengang udførte for Hitlerdikaturet.

Walker har forsket i den rolle, som det Tyske Fysikerselskab (DPG) spillede for nazisterne.

Ingeniørers, kemikeres, biologers, lægers og matematikeres faglige foreninger har endnu ikke gjort op med deres fortid, siger Walker. Han mener, at de fleste tyske fysikere kun nølende samarbejdede med naziregimet. Men de stillede deres forskning til rådighed for Hitlers krigsmaskine.

»DPG har haft det held, at der i deres rækker ikke fandtes en Josef Mengele«, siger han.

Mengele arbejdede som læge i Auschwitz, hvor han udførte bestialske forsøg på fanger, herunder mange børn og tvillinger.

Hans 'patienter' omkom naturligvis alle. Mengele unddrog sig retfærdigheden efter krigen og døde i eksil i Brasilien.

Militarisering af grundforskning
DPG fik smidt sine jødiske medlemmer ud af foreningen, siger Walker, da de blev tvunget til det i 1938. De gik forrest i militariseringen af grundforskningen.

»Det kan man kritisere i dag, men set i sammenligning med andre discipliner, står fysikerne sig dog ganske godt«, siger forskeren.

Andre faglige foreninger spillede i langt højere grad sammen med nazisterne i deres antisemitiske politik.

»Kemikerne og ingeniørerne meldte med begejstring offentligt ud, så snart de kunne«, siger Walker.

Kampagnetilbud: Prøv 1, 2 eller 3 måneder for 299,-

Lige nu kan du i bestille et abonnement, der passer til dine læservaner til en særlig pris.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden