0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Retsopgøret efter Beslan-terror indledt

Da 30 gidseltagere besatte en skole i Beslan i Nordossetien sidste efterår og tog 1.100 gidsler, endte det med et blodbad. 330 døde, af dem var 186 børn. En enkelt gidseltager overlevede. Nu skal han stå til regnskab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Nurpasja Kulajev er den eneste kendte overlevende gidseltager efter terroren i Beslan. Sagen er præget af mange løse tråde. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nurpasja Kulajev er officielt den eneste overlevende af de omkring 30 terrorister, som for snart otte måneder siden besatte en folkeskole i Beslan i Nordossetien og gennemførte en massakre, som kostede 330 mennesker livet, heraf 186 børn, og rystede hele verden.

I går blev Kulajev stillet for retten i Nordossetiens hovedstad, Vladikavkas.

Nægter drab
Han stammer fra Tjetjenien, er 24 år og far til to børn, og han er anklaget for mord, terrorisme og seks andre kriminelle forhold, men han nægter at have myrdet nogen.

Han sagde ikke noget i går, men i tv forklarede han sidste år, at han kun skød op i luften i de tre dramatiske dage i september i fjor.

I går var han helt udtryksløs, mens de omfattende anklager blev læst op.

Livstid
Retssagen følges af tusindvis af Beslanborgere, som har mistet deres nærmeste under blodbadet. Sagen ventes at tage adskillige måneder. Selve retslokalet har kun plads til godt en snes tilhørere. Her sidder Kulajev i et bur, hvilket er sædvane i russiske retssale.

Bliver han kendt skyldig, risikerer han fængsel på livstid, selv om overlevende fra gidseltagningen har krævet dødsstraf. Rusland opgav dødsstraffen, da landet blev medlem af Europarådet i 1996.

Terroristerne besatte Skole nr. 1 i Beslan 1. september, på første skoledag, som traditionelt er en stor festbegivenhed for både børnene og deres familier.

Derfor befandt mange mennesker sig i bygningen, da banden overfaldt den og tog mere end 1.100 gidsler.

Stop for krigen
Gidseltagerne krævede omgående stop for krigshandlingerne i Tjetjenien. Både Moskva og ledelsen i Nordossetien, som er en af Ruslands delrepublikker og ligger på den nordlige side af Kaukasusbjergene, nægtede at forhandle.

I stedet befalede de militærets og politiets antiterrorstyrker at storme skolebygningen. Under operationen blev 800 gidsler reddet, men 330 overlevede den ikke. 186 af dem var børn.

Også alle terroristerne - undtagen Kulajev - blev dræbt, påstod myndighederne i første omgang, og nogle hævder det stadigvæk. Men mange mennesker i Beslan siger, at det ikke passer, og at man ikke engang kender det præcise antal gidseltagere, som varierer fra 30 til 32.

Og nu indrømmer formanden for en russisk parlamentarisk kommission, som undersøger terroraktionen, at enkelte terrorister - blandt dem var to kvinder - kan være flygtet før eller under stormen.

Forsinket
Men Aleksandr Trosjins kommission er stadig ikke færdig med sit arbejde, selv om en rapport var lovet allerede i marts.

Også en anden kommission, som de nordossetiske myndigheder har nedsat, har brug for mere tid. Den vil offentliggøre sin analyse på årsdagen for tragedien.

Ifølge anklageren i Kulajevsagen blev angrebet på skolen udtænkt og styret af Tjetjeniens nu dræbte ekspræsident Aslan Maskhadov og flere anførere af de tjetjenske oprørsstyrker med Sjamil Basajev og en saudiaraber i spidsen.

Gruppen udarbejdede planen i juli og august, og terroristerne mødtes i en skov i Nordossetiens naborepublik Ingusjetien, hvorfra de fortsatte til Beslan, hedder det i anklageskriftet.

Hjælp udefra
Gidseltagernes transport fra Ingusjetien er et af de mange spørgsmål, Beslanborgerne kræver svar på. Mange siger, at en gruppe på omkring 30 bevæbnede mennesker ikke kunne have gennemrejs