0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sportsfly var sekunder fra nedskydning

Det sportsfly, der for to uger udløste en evakuering af Det Hvide Hus, var kun sekunder fra at blive skudt ned af de to jagerfly, der eskorterede den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Det var dette Cessna-fly der var sekunder fra nedskydning, efter at det havde skabt panik i Det Hvide Hus. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld havde givet sin tilladelse til at skyde et lille sportsfly ned om nødvendigt, efter det havde forvildet sig ind i forbudt luftrum tæt på Det Hvide Hus i Washington.

Det siger kilder i de amerikanske luftfartsmyndigheder til Washington Post.

To F-16 fly blev sendt i luften for at tvinge det lille fly af mærket Cessa-150 væk fra sin kurs mod Det Hvide Hus.

Skød med signallys
Men i 11 minutter havde militærflyene ikke heldet med sig.

Først da de skød fire signallys i retning af flyet, fik de pilotens opmærksomhed, og kunne derefter eskortere flyet væk fra præsidentboligen og hen til den nærmeste lufthavn, hvor de to piloter blev anholdt.

Til avisen siger kilden fra luftfartsmyndighederne, at flyet var »15 til 20 sekunder«, fra at blive skudt ned.

Da flyet var nået forbi de kritiske fem kilometer blev Det Hvide Hus og Capitol Hill evakueret.

Præsidenten var ikke hjemme. Men både vicepræsident Dick Cheney og præsidenthustruen Laura Bush var i Det Hvide Hus, mens flyet styrede mod regentbygningen.

Syndebuk
Piloten i sportsflyet Hayden Sheaffer siger til NBC, at han troede, at han ville blive skudt ned, da han så jagerflyene skyde signalblus efter ham.

Myndighederne fratog piloten flyvecertifikatet i et år, mens den pilotelev, der styrede flyet på tidspunktet, slap ustraffet.

Ifølge Hayden Sheaffers advokat, som har valgt at appellere luftfartsmyndighedernes kendelse, siger at piloten blot har fået rollen som syndebuk, fordi nyheden om evakueringen af Det Hvide Hus slap ud til offentligheden.

Mandag blev jagerfly atter kaldt i luften for at eskortere et andet sportsfly, der havde forvildet sig ind i det forbudte luftrum. Men episoden skabte ingen panik på jorden denne gang.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu