0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Amerikanske soldater beskyldes for at skænde lig i Afghanistan

En australsk tv-optagelse, der viser amerikanske soldater skænde ligene af to taliban-krigere, har ført til skarp kritik af den amerikanske hær. Iagttagere frygter mere anti-amerikansk vold.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu engang går billeder af amerikanske soldater verden rundt og endnu engang kritiseres den amerikansk hær for ikke at respektere sine fjender.

Denne gang drejer det sig om en australsk tv-optagelse af amerikanske soldater i Afghanistan.

På optagelserne er forskellige scener, hvor amerikanske soldater provokerer ved at håne islam.

Afbrænding af lig
For eksempel forsøger de at provokere taliban-krigere ved at spille popmusik - noget Taliban forbød, mens de var ved magten.

Mest forargelse vækker dog billeder af en ligbrænding. En gruppe amerikanske soldater står i et ørkenlignende landskab og ser på, mens to lig brænder for deres fødder.

Islam er det strengt forbudt at kremere lig. Alligevel har soldaterne placeret de døde med hovederne mod Mekka, og derfor ligner det grangiveligt skænding af fjendernes lig.

»Kujonagtige hunde«
I første omgang oplyser soldaterne, at ligbrændingerne finder sted af hygiejniske grunde, men senere i optagelserne læser to amerikanske soldater en meddelelse højt, som, de siger, er blevet givet til afghanerne.

»Lyt godt efter Taliban, I kujonagtige hunde. I tillader jeres krigere at blive brændt. I er for skræmte til at hente deres lig. Det viser bare, at I er de tøsedrenge, vi altid har vidst, I var«, lyder amerikanernes budskab ifølge BBC.

Optagelserne er taget af den australske tv-station SBS, hvis journalist fulgte en enhed af den amerikanske hær.

Forargelse i Afghanistan
Optagelserne har vakt forargelse i Afghanistan, og landets regering med præsidenten i spidsen har skarpt fordømt de amerikanske soldaters handlinger.

Iagttagere frygter nu, at optagelserne kan føre til mere anti-amerikansk vold i landet.

Også den amerikanske hær ser med alvor på optagelserne.

Undersøgelse sat i gang
En talsmand kalder optagelserne »meget bekymrende« og siger til nyhedsbureauet AP, at handlingerne ikke lever op til amerikanske standarder og værdier.

Både den amerikanske hær og den afghanske regering har nu sat en undersøgelse af episoden i gang.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere