0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre irakere anholdt for terrorbomber i Amman

Politiet i Jordan har anholdt tre irakere i forbindelse med bombeangrebene mod tre hoteller i Jordans hovedstad, Amman. Mindst 67 mennesker blev dræbt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Tre hoteller blev onsdag aften ramt af terrorbomber i Amman. Her ses Hyatt Hotel, hvor en selvmordsbomber udløste sin bombe. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiet i Jordan har anholdt tre irakere i forbindelse med onsdag aftens bombeangreb mod tre internationale hoteller i hovedstaden, Amman.

Det rapporterer den arabiske tv-station al-Arabiya ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

I de tre irakiske mænds bil fandt politiet kort over en række ikke nærmere oplyste steder i Amman.

Kongen vil forfølge de skyldige
Mindst 67 personer blev dræbt og omkring 110 såret, da tre samtidige bomber onsdag aften lokal tid eksploderede ved tre hoteller i Jordans hovedstad.

Mindst to af de tre bomber var selvmordsbomber, mens den sidste bombe blev udløst på en bil ved hotellet Days Inn.

Myndighederne er ikke i tvivl om, at de skulle dræbe så mange tilfældige mennesker som muligt for at skade turisme og de internationale hotellers tilstedeværelse i landet.

Jordans Kong Abdullah gik hurtigt frem og fordømte det, han kaldte et »ondt terrorangreb«. Han lovede at forfølge de skyldige ved hjælp af alle ressourcer.

Ingen danskere blandt ofre
De tre hoteller - Radisson SAS, Grand Hyatt og Days Inn - har mange europæiske, israelske og amerikanske gæster.

Der er ingen danskere blandt ofrene, oplyser Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Syrien, som også dækker Jordan, til Ritzau.

Mistanke mod al-Zarqawi
Verden over fordømte stats- og regeringschefer angrebene. Den jordanske vicepremierminister, Marwan Moasher, mener, at den jordanskfødte leder af al-Qaeda i Irak, Abu Musab al-Zarqawi »garanteret« står bag terrorbomberne. Moasher opfatter al-Zarqawi som »hovedmistænkt«.

Abu Musab Al-Zarqawi stammer fra den fattige by Zarqa tæt ved Amman. Ifølge sikkerhedseksperter er Zarqawi hovedmistænkt bag terroranslagene.

Bombe mod bryllupsgæster
Jordanske regeringstalsmænd sagde onsdag aften, at de fleste af de dræbte og sårede er jordanere. En af bomberne blev udløst blandt et større antal jordanere, der fejrede et bryllup på SAS Radisson hotellet.

Det tyder ifølge politiet i Jordan på, at selvmordsbomberen på Grand Hyatt hotellet var iraker. Han blev standset af sikkerhedsfolk og er filmet af overvågningskameraer.

Da den midaldrende mand blev standset, sagde han med irakisk accent, at han »kiggede sig omkring«, hvorefter han udløste de eksplosiver, han havde spændt på kroppen.

En af de dræbte er ifølge Reuters en højtstående sikkerhedschef fra det palæstinensiske selvstyre, generalmajor Bashir Nafe, som blev dræbt sammen med to andre palæstinensiske embedsmænd. Også tre kinesiske diplomater blev dræbt, oplyser nyhedsbureauet Xinhua.

Jordan er et nyt terrormål
Der var i timerne efter eksplosionerne kaos i større dele af Amman, hvor politi afspærrede ambassader, hoteller og visse områder, hvilket førte til trafikalt kaos.

Jordan har hidtil været forskånet for større angreb på udlændinge, selv om landet ligger tæt på Irak og er populært som turistmål.

FN's generalsekretær, Kofi Annan, udsatte onsdag et planlagt besøg i Amman, meddelte hans talsmand. I dag står bombeeksplosionerne på FN's Sikkerhedsråds dagsorden.

Jordan lukkede sent onsdag aften dets grænseovergange.