Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Flere er blevet dræbt ved skyderi på en base i USA

Amerikansk marineinfanterist skød og dræbte to kolleger, rapporterer amerikanske medier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En amerikansk marineinfanterist skød og dræbte i går to kolleger på basen 8 i delstaten Virginia og begik derefter selvmord, rapporterer amerikanske medier.

Skyderiet skete torsdag aften lokal tid, og basen blev hurtigt lukket. Gerningsmanden barrikaderede sig i en bygning efter skyderiet, skriver avisen Los Angeles Times.

Den formodede gerningsmand var marineinfanterist og ved at blive uddannet til officer.

»Den bevæbnede marineinfanterist dræbte en mandlig kollega og forskansede sig derefter på kasernen. Han blev senere fundet død, efter at han øjensynligt havde rettet sit våben mod sig selv«, siger den amerikanske tv-station CBS.

Et andet lig blev senere fundet på officersskolen på basen, da myndighederne ud på natten (lokal tid) gik ind på kasernen.

Skyderiet finder sted på et tidspunkt, hvor debatten om skydevåben fortsat er ophedet i USA, efter at 27 mennesker - heriblandt 20 børn - blev dræbt ved en skudmassakre kort før jul på en skole i Newtown i Connecticut.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden