Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty vil trække en stribe EU-lande i retten

I 13 år har EU forbudt racediskrimination, men romaer bliver stadig forfordelt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty International indleder i dag en europæisk kampagne for at få EU-kommissionen til at trække en stribe EU-lande i retten.

Anklagen lyder, at staterne tillader grove overgreb og diskrimination af romaer, også kendt som sigøjnere, i strid med EU's forbud mod racediskrimination.

En rapport, der offentliggøres i dag, giver eksempler på, at romaer bliver sat ud af deres boliger, ofte med magt og uden varsel. De bliver stuvet sammen i ghettoer, hvor de bliver nægtet adgang til el og vand. Børnene bliver placeret i skoler, der er i realiteten er forbeholdt romaer. Uforholdsmæssigt mange bliver sendt i specialskoler for mentalt handikappede.

Politiet gør ikke noget for at hindre voldelige overgreb på romaer og undlader ofte at efterforske overfald. Romaerne bliver også diskrimineret på arbejdsmarkedet, i det sociale system og i sundhedsvæsenet, hævder Amnesty International.

EU-kommissionen kan gøre mere Ingen ved præcist, hvor mange romaer der findes i EU. Det bedste bud lyder på godt 6 millioner. Dermed udgør romaerne det største etniske mindretal i unionen. Hvis romaerne havde et land for sig selv, ville det have væsentligt flere indbyggere end Danmark, Finland og flere andre lande.

»EU-kommissionen har magt til at gøre en permanent forskel for de marginaliserede og diskriminerede i Europa, herunder romaerne. Desværre har kommissionen ikke udnyttet sine beføjelser fuldt ud på dette område«, fastslår rapporten.

Amnesty peger på, at kommissionen hvert år rejser flere hundrede sager mod medlemslandene for at bryde EU-reglerne. De fleste handler om miljø, beskatning, det indre marked og transport.

Endnu har kommissionen ikke åbnet en eneste sag



Når det gælder racediskrimination, har kommissionen i en række tilfælde været ude efter tekniske detaljer i landenes lovgivning. »Men endnu har kommissionen ikke åbnet en eneste sag mod lande, hvis politik eller praksis diskriminerer mod romaer eller andre etniske grupper«, skriver Amnesty.

Kræver en god sag
Justitskommissær Viviane Redings talskvinde, Mina Andreeva, understreger, at kommissionen har været særdeles aktiv for at sætte romaernes vilkår på den europæiske dagsorden, blandt med krav om nationale romastrategier i hvert enkelt land, der nu løbende følges op med krav om finansiering og senere på foråret med meget konkrete anbefalinger til lande, der halter bagefter.



Hun vil ikke afvise, at kommissionen på et tidspunkt vil gå videre og rejse sager mod medlemslande, der krænker direktivet.

»Selvfølgelig vil vi det. Vi er meget optagede af, at reglerne bliver gennemført fuldt ud og dernæst håndhævet i praksis. Men en retssag kræver, at vi får nogle helt konkrete klager, der viser, at der er tale om et systemisk problem, altså at krænkelserne er så mange eller omfattende, at der ikke bare er tale om enkeltsager«, siger Mina Andreeva.

»Og sådan en sag kan jeg ikke få øje på i Amnestys rapport«, tilføjer hun.

Meldingen modtages imidlertid med begejstring i Amnesty International.



»Det er vildt gode nyheder«, siger kampagneleder Helle Jacobsen, der straks vil gå i gang med at indsamle de konkrete sager, der skal til. Hun har allerede kig på Italien, som Amnesty beskylder for aktivt at holde romaer og andre befolkningsgrupper adskilt, blandt andet ved at sætte romaer, der ikke bor i en romaghetto, ud af deres huse med magt.

En anden sag, der ifølge Amnesty ligger ligefor, gælder Tjekkiet, der ifølge Amnesty stadig diskriminerer romaer i uddannelsesvæsenet fem år efter at være blevet dømt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Roamer diskrimeres mere end andre

Romaerne er den mest diskriminerede gruppe i Europa i dag, understreger Morten Kjærum, direktør for EU's Agentur for Fundamentale Rettigheder. Romaerne lever i en række EU lande under meget vanskelige vilkår. Agenturet i Wien har foretaget de hidtil mest omfattende kortlægninger af romaernes vilkår og har dokumenteret meget store skævheder, når det gælder uddannelse, bolig, adgang til vand, gas og el, arbejdsmarkedet osv. LÆS OGSÅ


»Men at man ikke har kunnet løse de meget store strukturelle problemer, som var der i forvejen, er altså ikke nok til, at man kan blive dømt for at krænke EU-reglerne«, forklarer Morten Kjærum.

»Der skal være tale om en formuleret politik, som oplagt virker diskriminerende. Som f.eks. da Frankrig begyndte at udvise romaer med unionsborgerskab uden at give en konkret og individuel begrundelse. Det fik kommissionen til at true Frankrig med en sag, og Frankrig rettede ind«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden